Fairtrade kampagner

Hvordan kan din virksomhed drage fordel af Fairtrades kampagner?

Som producent, licenshaver og forhandler af Fairtrade-mærkede varer får du, ud over en mere retfærdig og ansvarsfuld forretningsprofil, mulighed for at være en del af vores årlige Fairtrade-kampagner.

Hvert år afholder vi i Danmark flere forbrugerrettede kampagner, som vi i samarbejde med detailhandlen, licenshavere og øvrige samarbejdspartnere kommunikerer ud til forbrugerne. Kampagnerne foregår på digitale platforme og i butikker, hvor der sættes fokus på Fairtrade i Danmark og udlandet:

  • Fairbruary, uge 5-9, 2025
  • World Fairtrade Day i uge 19, 2025
  • Summer Moments, juli & august, 2025
  • So fair, so good, Fairtrade-uger i uge 38 & 39, 2025

Fairbruary

I hele februar måned opfordrer vi danskerne til at forsøge at handle så fair som muligt! Formålet er at hjælpe forbrugere med at træffe det ansvarlige valg i deres daglige indkøb ved at gå efter uafhængige mærkningsordninger som Fairtrade-mærket. Herved skabes der bevidsthed om vigtigheden af at støtte produkter og producenter, der prioriterer social retfærdighed, miljø og klima.

Kampagnen kører fra uge 6-9 2025.

World Fairtrade Day

World Fairtrade Day er en global fejring med formålet at øge bevidstheden om og fremme brugen af Fairtrade-certificerede produkter og menneskerne bag produktionen. Denne markering skal skabe opmærksomhed omkring udfordringerne for producenterne i udviklingslande og fremhæver betydningen af retfærdig og bæredygtig handel. Gennem forskellige aktiviteter opfordrer vi forbrugerne til at vælge Fairtrade-mærkede produkter og støtte producenternes bedre vilkår. Målet er at sprede budskabet om fair handel og dens positive indvirkning på producenternes liv og den globale handel.  

Vi øger medietrykket i uge 19 2025.

Fairtrade Summer Moments

I den lune årstid er det rart med en forfriskende drink, der både køler dig ned og forstærker følelsen af sommer. Du kan lave mange velsmagende drinks, som er lavet med Fairtrade-produkter, der tager hensyn til både mennesker og miljø. ​Fairtrade-mærket er verdens mest anerkendte mærke for social retfærdighed, som gør det nemt og trygt at tage et socialt ansvarligt valg og handle mere bæredygtigt.​ Det formidler denne sommer-kampagne ‘Summer Moments’ på et let måde.

Formålet er at skabe en forbindelse mellem om fair handel og dens positive indvirkning på klima og producent, og dermed nuancere forbrugernes opfattelse af Fairtrade-mærket.  

Kampagnen kører i hele juli og august 2025.

So fair, so good

I anledning af Fairtrades 30-års jubilæum fortsætter vi kampagnen fra 2024, som skal skabe awareness om Fairtrade-mærket og dets mange bedrifter gennem årene. Den skal appellere til danske forbrugere og gøre fairness og klimatilpasning mere hverdagsnært. Fairtrade-mærket er en guide til at navigere ansvarligt, når der handles.

Kampagnen kører i september 2025.

Spørgsmål?

Vil du høre mere om, hvordan du kan deltage i en af vores kampagner, eller er du interesseret i at lave en fælles kampagne sammen med os?

Kontakt vores kunde- og marketingchef: