Siden 2012 har Fairtrade arbejdet for en fair leveløn. Det skal sikre lokale producenter verden over en indkomst, de reelt kan leve af. Den skal ikke kun dække produktionsomkostninger, men også række til mad, bolig, tøj, uddannelse, sundhed, transport, opsparing og uforudsete udgifter. 

En leveløn er kort sagt en løn, du kan leve af. For mange kan begrebet ’leveløn’ virke underligt, fordi vi antager, at en løn er tilstrækkelig til at dække vores grundlæggende udgifter og behov. Men det gælder ikke for alle.

En Fairtrade-undersøgelse viser, at ansatte i landbrugssektoren i lande med udbredt fattigdom i gennemsnit kun tjener 65 procent af det, vi kalder en leveløn. 

Vores ambition er, at de lokale producenter og arbejdere har muligheden for selv at forhandle sig til en leveløn og rimelige arbejdsvilkår.

Arbejdere på gårde, fabrikker og plantager er blandt de mest sårbare mennesker i den globale handel. Uden adgang til jord eller muligheden for at tjene til livets ophold fra deres egen jord har de få muligheder for at sikre sig et bæredygtigt levebrød. Disse arbejdere mangler ofte formelle kontrakter, foreningsfrihed, grundlæggende sundheds- og sikkerhedsforsikringer og tilstrækkelige lønninger.

I mange tilfælde bor plantagearbejdere på arbejdspladsen i arbejdsgiverens boliger, og lønninger, der i forvejen er meget lave, kan blive yderligere reduceret med fradrag for boliger, forsikring eller andre udgifter. Det efterlader arbejderne fanget i fattigdom uden mulighed for at spare op eller bevæge sig mod en bedre fremtid.

Fordi situationen for ansatte lønmodtagere er anderledes end for de lokale producenter med egen jord, har Fairtrade et separat sæt standarder for producentorganisationer.

Fairtrade-standarden for ansatte arbejdere er baseret på konventioner og anbefalinger fra International Labour Organization og har eksplicitte krav om, at lønningerne skal øges over tid for at nå en leveløn. Stigninger skal gives regelmæssigt og være baseret på trinvise skridt og på en tidsplan, der er forhandlet mellem arbejdsgivere og valgte arbejderrepræsentanter, men ikke mindre end inflationsraten for at undgå et fald i reallønnen. Arbejderne skal kunne tjene sådan en løn i løbet af en normal arbejdsuge uden overarbejde.

Men Fairtrade går ud over de standarder. For det første fordi der ikke er en aftalt leveløn for landbrugsarbejdere i mange lande. For det andet fordi store producenter selv kan kæmpe med lave fortjenstmargener, der efterlader dem ude af stand til at betale en leveløn. Så selvom det er fristende at kræve højere lønninger, risikerer arbejderne helt at miste deres job og ende i en endnu værre situation, hvis plantagerne må lukke.