Te

Te er verdens mest populære drik (efter vand), og det anslås, at der drikkes 70.000 kopper te hvert sekund. Fra teens oprindelse som en medicinsk afgrøde i Kina har den spredt sig vidt og bredt. Nyder du også af og til en dejlig kop te? Med Fairtrade kan du gøre det med god samvittighed. 

For mange lokale teproducenter er lave lønninger og dårlige arbejdsvilkår normen.

Selv når de nationale regler for mindsteløn overholdes, er der stadig en betydelig forskel på løn og udgifter for de lokale teproducenter.

De har ofte meget lidt jord og er afhængige af nærliggende plantager, som er deres forbindelse til de større markeder. Det betyder, at de har svært ved at forbedre deres indtjening. 

Det meste af verdens te produceres på store plantager, hvor medarbejderne ofte er forhindret i at organisere sig.

Der er brug for organisering, kollektiv lønforhandling og ordnede arbejdsforhold. Det arbejder Fairtrade for.  

Udfordringer i te-produktionen 

  • Te dyrkes både i mindre landbrug og på store plantager. Lokale producenter har ofte store vanskeligheder med at dyrke te til samme lave pris som plantagerne. 
  • På mange af de store plantager er medarbejderne afhængige af arbejdsgiveren, da de både arbejder og bor på plantagen. Lønnen er ofte langt under levelønnen, og levevilkårene er kritisable. Misbrug og diskrimination er også udbredt. 
  • Dårlige arbejdsvilkår, lave lønninger og ingen muligheder for at organisere sig og forhandle løn er desværre normen for mange lokale teproducenter. 

Det gør Fairtrade 

Minimumspris 

Fairtrade-certificerede producentorganisationer modtager en Fairtrade minimumspris for deres te, som er tilpasset efter regionale forhold og produktionsteknikker (for eksempel får økologisk te en højere pris). Minimumsprisen fungerer som et sikkerhedsnet mod pludselige prisfald, der kan ødelægge de lokale producenters virksomheder. 

Fairtrade Premium 

Oven i salgsprisen modtager de lokale producenter et Fairtrade Premium-tillæg, som de sammen beslutter, hvordan de vil bruge. Lokale producenter på teplantager bruger ofte deres Fairtrade Premium-tillæg på direkte fordele for dem selv og deres familier såsom uddannelseslegater eller kredittjenester, mens andre bruger midlerne til at styrke deres organisationer, lokalsamfund og landbrugspraksis. 

En international koalition og støtte til de lokale producenter 

Fairtrade er en del af en international koalition, der arbejder for at håndtere de lave lønninger i teindustrien, så de lokale producenter kan leve et værdigt liv. 

Fairtrade støtter også lokale producenter på andre måder, hvad enten det er ved at skabe nye eksportmarkeder for de lokale producenter eller støtte deres deltagelse i kollektive forhandlinger. De lokale producenter bliver hørt, og der samarbejdes med ledelsen om forbedrede lønninger og vilkår

Derfor skal du vælge Fairtrade

Når du vælger produkter med Fairtrade-mærket, er de produceret og handlet efter Fairtrades standarder. Det betyder blandt andet, at:
  • Fairtrade forbyder brugen af farlige sprøjtegifte, forbyder børnearbejde, prioriterer sikkerhedsudstyr, fremmer ligestilling, arbejder mod diskrimination og uddanner lokale producenter i ansvarligt landbrug, hjælper med omlægning til økologi, bevarer biodiversiteten og passer på lokalmiljøet under produktionen.
  • De lokale producenter får en stabil og mere fair mindstepris, der enten er på niveau med eller højere end verdensmarkedsprisen. Det giver producenterne overskud til at planlægge på længere sigt.
  • Ud over prisen for råvarerne modtager de lokale producenter også et tillæg kaldet Fairtrade Premium. De lokale producenter i de enkelte kooperativer eller plantager bestemmer i fællesskab, hvad pengene skal bruges til.
  • Fairtrade hjælper lokale producenter med at organisere sig i større kooperativer, der er baseret på det samme demokratiske grundlag som den danske andelstanke. Det handler i sidste ende om at styrke lokale producenters rettigheder og forhandlingsgrundlag.
  • For at blive en del af Fairtrade skal de lokale producenter leve op til en række sociale og miljømæssige krav. Nogle af kravene skal de efterleve på forhånd, andre skal de tilpasse sig over en tidsperiode.

Fairtrade-mærket er din mulighed for at gøre en konkret forskel for lokale producenter i Asien, Afrika og Latinamerika.

Vidste du, at?

Fairtrade-te henviser til alle teer, der stammer fra blade og knopper af Camellia Sinensis-planten. Den bliver dyrket året rundt og er kilde til al hvid te, grøn te, oolong te, sort te og pu’erh te.

Når du vælger Fairtrade-te, får du ikke kun en lækker drik, du støtter også producenter og arbejdere i at presse på for nødvendige ændringer i industrien. Dermed bidrager du til bedre vilkår for de lokale producenter og miljøet.