
Ris
Produktkategorien findes endnu ikke med Fairtrade-mærket på det danske marked. Kontakt os for at høre mere, hvis I er interesseret i at få en licensaftale på jeres produkt.
Læs mere om hvordan dine produkter bliver certificeret her.
Ris er for mange en måltidsfavorit, og det er samtidig en basisfødevare for milliarder af mennesker på verdensplan. Alligevel kæmper de lokale avlere, der dyrker det meste af verdens ris, for at få enderne til at mødes.
Fairtrade arbejder med lokale producenter i udviklingslande, hvis gennemsnitlige mængde jord svarer til nogle få fodboldbaner. Det gør dem i stand til at konkurrere på det globale marked.
Fairtrade dækker over 12 rissorter i både økologisk og konventionel form.

Derfor skal du vælge Fairtrade
Når du vælger produkter med Fairtrade-mærket, er de produceret og handlet efter Fairtrades standarder. Det betyder blandt andet, at:
- Fairtrade forbyder brugen af en lang række sprøjtegifte og kemikalier og stiller krav vedrørende produktionen og arbejdsforholdene. Det indebærer bl.a. beskyttelse mod børnearbejde, fokus på sikkerhed og ligestilling, tiltag mod diskrimination og uddannelse i mere ansvarlige og miljøvenlige dyrkningsmetoder.
- På flere kategorier får de lokale producenter mindstepris.
- Ud over prisen for råvarerne betales producenterne også et tillæg kaldet Fairtrade Premium. Beløbet investeres med henblik på at skabe bedre forhold producenter/arbejderne og allokeres af en Premium-komité bestående af netop arbejderne selv.
- For at blive at blive en Fairtrade-certificeret producent, skal produktionen og arbejdsgangene leve op til en række sociale og miljømæssige krav. Nogle af kravene skal efterleves på forhånd, andre skal tilpasses over en tidsperiode.
Fairtrade-mærket er din mulighed for at gøre en konkret forskel for lokale producenter i Asien, Afrika og Latinamerika.
Udfordringer for risproducenter
- De globale priser på ris er meget ustabile, og ofte betyder det, at de lokale producenter ikke kan opfylde deres basale behov.
- Småproducenter sætter sig ofte i gæld i løbet af den årlige produktionscyklus, og deres produkter står over for stor konkurrence fra den ris, der dyrkes i industriel skala i udviklede lande.
- Lavt afkast på deres produkter kan forhindre lokale producenter i at foretage nødvendige investeringer, såsom udstyr til at aflaste det hårde manuelle arbejde, når de høster, eller lagerfaciliteter for at begrænse fordærv og spild af risen.
- Klimaforandringer truer med at oversvømme risfarme ved store floddeltaer, mens det andre steder allerede forårsager kraftige regnskyl eller fejlslået høst på grund af tørke.

Det gør Fairtrade
Minimumspris
De lokale producenter, der sælger under Fairtrade-vilkår, får en minimumspris, der fungerer som en buffer mod faldende priser. Minimumsprisen har til formål at dække omkostningerne ved en produktion, der tager hensyn til både mennesker og miljø.
Fairtrade Premium-tillæg
Oven i prisen modtager de lokale producenter et Fairtrade Premium-tillæg, der kan investeres i forskellige aktiviteter og projekter, de selv vælger. Både Premium-tillægget og minimumsprisen varierer for produktionsregion og type ris, som revideres regelmæssigt.
Støtte af demokratiske organisationer
Fairtrade arbejder med lokale producenter, der har dannet små producentorganisationer, som er demokratisk styrede. Vi arbejder også med lokale producenter i Indien, som endnu ikke har de nødvendige strukturer til at blive certificeret som småproducenter. I stedet har de dannet kontraktproducentorganisationer, der sælger deres produkter til en mellemmand, som støtter dem til at blive små producentorganisationer under Fairtrade-vilkår over tid. Ved at støtte demokratiske organisationer af småproducenter opfordrer Fairtrade til en stærkere, fælles stemme for lokale producenter i handelsforbindelser.
