Direktør: Vi kan handle os ud af fattigdom og klimaforandringer

Når vi taler om klimaforandringer, taler vi typisk om reducering af vores CO2-udledning. Vi taler om mærkning af fødevarer med et lavere aftryk og transporten af varerne. Vi hylder produktionsvirksomheder i Danmark, der dyrker biodiversiteten rundt om deres fabrikker og installerer solceller på taget. Og det er alt sammen rigtig godt.

Men hvad med de millioner smålandbrug rundt om i verden, som dyrker godt en tredjedel af de fødevarer, vi alle er storforbrugere af? Klimaforandringerne rammer dem direkte på deres levebrød, for uforudsigelige regnperioder, oversvømmelser, temperaturstigninger og tørke ødelægger deres afgrøder og gør forholdene for deres produktion meget usikre – og i visse tilfælde helt umulige.

Der er også noget andet, som rammer verdens små råvareproducenter: ulighed og fattigdom. For på trods af klimakonferencer, verdensmålsuger og nye regler for virksomheders bæredygtighedsrapporteringer fortsætter den globale handel med at presse prisen på nogle af verdens største råvarer som bananer, kaffe og kakao. I 2021 blev kun 4,8 procent af verdens kakao handlet på Fairtrade-vilkår, som bl.a. sikrer producenterne en minimumspris for deres råvarer.

På grund af klimaforandringer er verdens producenter allerede i dag nødt til at ændre den måde, de i generationer har dyrket deres jord på, hvis de fortsat vil leve af det. Det er ikke fair, hvis de skal stå alene med regningen for klimaforandringernes konsekvenser. De priser, som producenterne får for deres råvarer i dag, rækker ikke til den nødvendige omstilling. Vi kan simpelthen ikke forvente, at de fattigste råvareproducenter investerer i at klimaomstille deres landbrug på bekostning af mad på bordet og deres børns skolegang.

Alternativt skal de opgive deres erhverv. Men hvad er alternativet? At flytte til byerne og forsøge at skaffe sig et andet levebrød? En fattig landmand – og hans børn – har kun adgang til de mest usle og farlige job i metropolerne. Det øger uligheden, og med den følger ofte uroligheder og migration til Vesten.

Vi er nødt til at stå sammen med producenterne, hvis vi som forbrugere ønsker at beskytte de dyrebare råvarer, som vi hver dag putter i vores indkøbskurv. Og vi er nødt til at holde hånden under verdens millioner småproducenter og sikre, at de kan leve af deres landbrug, så de kan få mad på bordet og sende deres børn i skole frem for ud på marken, ud i skadelige erhverv i byerne eller ud på en farlig flugt mod Vesten. Lad os nu i fællesskab vise den respekt og solidaritet, som de fortjener, så vi ikke når dertil – selvom en landmand i Guatemala, Ghana eller Indien befinder sig langt væk fra vores danske hverdag og verdensbillede.

Vores forbrug er den største muskel, vi kan spille med, og det kan gøre en enorm forskel. Vores forbrug kan være med til at ændre verden. Vi kan faktisk handle os ud af udfordringer med klimaforandringer og fattigdom. Vi kunne jo starte med at betale en fair pris for de varer, vi køber.

Debatindlægget blev bragt i Politiken den 21. december 2023

Findes de gode intentioner kun på papiret?

Det er for mig et paradoks, at vi knytter den ene hånd i kampen for klimahandling, mens den anden hånd går efter varer på discounthylderne. At supermarkederne fører priskrig på de varer, som er allermest udsatte for klimaforandringer og fattigdom. At pris er et helt afgørende parameter, når vi køber ind, og vores prisfokus er kun blevet større i løbet af de seneste år. Det gør mig bekymret for, om de gode intentioner kun findes på papiret.