Boykot ikke påskeægget, bare fordi det er fra Vestafrika

Typisk forbinder vi krænkelser af menneskerettigheder med noget, der foregår langt væk fra vores hverdag her i Danmark. Men nogle gange bliver de fjerne forhold trukket tæt på os. Påsken er et af de tilfælde. Her bugner dagligvarebutikkernes hylder af chokoladeæg, -harer og -kyllinger i pastelfarver og glittet papir. Men de søde sager gemmer desværre for ofte på en knapt så sød historie.

For verdens kakaoindustri er plaget af svær fattigdom og følgevirkninger som dårlige arbejdsforhold og børnearbejde. Særligt i Vestafrika, som står for cirka 40 procent af al den kakao, der bliver produceret i verden, har børnearbejde og slavelignende forhold været udbredt. Sådan er det desværre stadig.

Hvad gør vi for at stoppe menneskerettighedskrænkelserne i råvareindustrier som kakaoproduktionen?

Det er der forskellige bud på, og et forslag, vi hører igen og igen, er boykot. Boykot kakao fra Vestafrika, for så er vi da sikre på, at børnene ikke løber rundt i junglen med store macheter. Ja, det er selvfølgelig en mulighed. Men så er vi også sikre på at gøre mere skade end gavn, for boykot efterlader en fattig befolkning, som er dybt afhængig af deres kakaoproduktion, uden et levebrød. De har, på den korte bane, ingen alternative indtægtsmuligheder. Og så lader vi for alvor fattige familier i stikken. Det er hverken retfærdigt eller rimeligt.

Fattigdom tvinger forældre til at sende deres børn ud i marken frem for hen i skolen. Derfor er en effektiv måde at bekæmpe krænkelser af både voksnes og børns rettigheder i kakaoindustrien i fattige og udsatte lande at bekæmpe fattigdommen. Her er det oplagt at starte med at betale de lokale råvareproducenter en fair pris for deres kakao. At sikre dem ordentlige arbejdsforhold og en stabil indtægt, der giver økonomisk overskud til at få mad på bordet og sende deres børn i skole frem for ud på marken.

Der er brug for både fokus og handling, hvis vi skal vende udviklingen, og derfor skal der også lægges pres på virksomhederne for at sikre ordentlige vilkår. Som forbrugere kan vi også være med til at bremse børnearbejde og andre menneskerettighedskrænkelser. Det gør vi blandt andet ved at vælge certificerede produkter, som tager højde for råvarepriser, arbejdsforhold, løn og uddannelse og ved at støtte de producenter, producentorganisationer og virksomheder, der har sagt klart nej til børnearbejde og andre krænkelser af menneskers rettigheder – de produkter kan også komme fra Vestafrika.

Vi er godt klar over, at en certificering som Fairtrade-mærket ikke løser problemet alene. Men det er et rigtig godt skridt på vejen. Desværre er det fx kun otte procent af kakaoen fra en stor vestafrikansk kakaonation som Elfenbenskysten, der i dag bliver solgt som Fairtrade. Det tal skal op. Lige nu oplever vi stigende priser på vores dagligvarer. Det gør ondt i pengepungen, og det får mange af os til at gå efter de billigere varianter af vores favoritprodukter – og måske slippe vores idealer, når det kommer til produktionsforholdene bag varerne. Det er en forståelig, men farlig vej at gå, for det rammer de lokale producenter hårdt. Vores opfordring er at holde fast i ansvarligheden på trods af prisstigningerne – køb hellere lidt mindre, så der fortsat er råd til at holde fast i omtanken for både mennesker og miljø.

Når vi handler med omtanke, kan vi nyde påsken med god chokolade uden at få en bitter smag i munden.

Debatindlægget er bragt i en række lokale og regionale medier omkring påsken i 2023.

Løsningen er at blive i Vestafrika

I Fairtrade-mærket, hvor vi hver dag arbejder for at skabe en mere rimelig og retfærdig verden, mener vi, at løsningen er at blive i Vestafrika og arbejde med udfordringerne. At kæmpe med de instrumenter, vi har til rådighed. At sætte ind hvor fattigdomsrelaterede problemer opstår, selvom det er en stor og svær opgave.