En mere fair leverandørkæde

Tag ansvar for miljøet og de mennesker, der er involveret i råvareproduktionen

Handel på Fairtrade-vilkår indebærer, at lokale producenter er sikret en fast minimumspris, samt et fast udviklingstillæg kaldet Fairtrade Premium. Det er midler, der tilsammen bidrager aktivt til arbejdet med at indfri verdensmålene.

Fairtrade stiller krav til både sociale og økonomiske vilkår samt miljøkrav til fx forsvarlig håndtering af affald, vandforbrug, beskyttelse af biodiversitet og dyreliv og forbud mod brug af giftige sprøjtemidler.

Det giver de lokale producenter mulighed for at skabe sig en bedre fremtid – og dermed råvarer af højere kvalitet.

Vil du vide mere?

af danskerne kender eller har hørt om Fairtrade-mærket

af danskerne opfatter Fairtrade-mærket som meget eller middel troværdigt

Brandanalyse foretaget af Norstat/ Landbrug & Fødevarer, 2022

Mennesker og miljø

Fairtrade-certificeringen indeholder en lang række standarder og krav, som hele forsyningskæden skal leve op til. Det gælder helt fra råvareproduktion til lokal producent, mellemmænd i forsyningskæden og til producent. Helt konkret fokuserer en tredjedel af Fairtrades standarder på beskyttelse af miljøet. Det indebærer for eksempel krav om:

  • Effektivt vandforbrug og ansvarlig spildevandshåndtering
  • Ingen skovrydning
  • Styrkelse af biodiversiteten
  • Ingen GMO'er tilladt
  • Bufferzoner for pesticider og dokumentation for pesticidanvendelse.
  • Forbedring af jordens frugtbarhed
  • Foranstaltninger til tilpasning til klimaændringer
  • Effektivt energiforbrug
  • Træffe foranstaltninger til at reducere udledningen af CO2

Du kan læse meget mere om Fairtrades arbejde med klima og miljø.

Fordele ved Fairtrade

  • Fairtrade er den mest anerkendte etiske mærkningsordning på globalt plan blandt forbrugere. Fairtrade-mærket guider forbrugere og virksomheder til produkter og råvarer, der er produceret ansvarligt og under ordentlige forhold.
  • En række økonomiske, sociale og miljømæssige kriterier er udgangspunktet for Fairtrades standarder. De skal være opfyldt for, at et kooperativ eller en plantage kan sælge råvarer på Fairtrade-vilkår.
  • Som den eneste mærkningsordning arbejder Fairtrade med faste minimumspriser på råvarer. På den måde får de lokale producenter en mere fair betaling. Samtidig fungerer minimumsprisen som et sikkerhedsnet, selvom verdensmarkedsprisen falder – stiger markedsprisen, følger Fairtrades minimumspris med op.
  • Et fast Premium-tillæg oven i minimumsprisen giver lokale producenter mulighed for at investere i videreudvikling af både produktion og lokalsamfund. Den sum, der udgør Premium, udbetales direkte til den lokale producent/kooperativet, når råvaren sælges.
  • Fairtrade certificerer hele forsyningskæden, hvilket bidrager til mere gennemsigtighed i produktionen og gør det muligt at følge råvaren fra lokal producent/kooperativ/plantage til færdigt produkt.

Kigger efter Fairtrade-mærket, når de handler

Vil købe mere Fairtrade, hvis det var tilgængeligt

Forbrugerundersøgelse, Aim Create, 2020

Brug dit Fairtrade-mærke

Som producent, licenshaver og forhandler af Fairtrade-mærkede varer får du, foruden en mere retfærdig og ansvarsfuld forretningsprofil, adgang til en række ressourcer:

  • Et stærkt, troværdigt og vellidt brand blandt danske forbrugere og samarbejdspartnere.
  • Unikt indhold: Billeder, video, citater, opskrifter og historier, der kan tilpasses dit brands markedsføring.
  • Impact-historier fra hele verden, der fortæller om den forskel, Fairtrade-certificerede produkter bidrager til.
  • CSR- og SDG-rapportering – tal og fakta, der beskriver, hvordan Fairtrade bidrager til verdensmålene.
  • Deltagelse i årlige Fairtrade-kampagner, hvor detailhandel, licenshavere og forhandlere sammen sætter fokus på Fairtrade i Danmark og udlandet på digitale platforme og i butikkerne.
  • Mulighed for fælles arrangementer ved festivaler, events og andre fora – både interne og offentlige.
  • Et dansk og globalt team af Fairtrade-eksperter, der både proaktivt og reaktivt håndterer spørgsmål på alle markeder.

Vil du vide mere?

Læs mere om markedsføring af Fairtrade-mærket, find aktuelle kampagner eller kontakt vores kommunikationsteam.

Hvad koster det?

  • Det er gratis at have en licenskontrakt hos Fairtrade-mærket Danmark​​, men en kontrakt stiller krav om en licensafgift på minimum 5.000 kr. om året.
  • Fairtrade Denmark er ansvarlig for administration af aftalen på alle markeder.
  • I får jeres egen danske key account manager.
  • Der betales en kvartalsvis licensafgift af salget af Fairtrade-mærkede produkter.
  • Licensafgiften går til markedsføring af Fairtrade-mærket overfor danske forbrugere, drift af det danske Fairtrade-kontor og til internationale udviklingsprojekter varetaget af Fairtrade International.

Spørgsmål? Få hurtigt svar

Vil du høre mere om, hvordan du bliver licenshaver eller Fairtrade-samarbejdspartner?

Eller har du spørgsmål om licensering, Fairtrade-certificerede leverandører, mulige råvarer, der kan sources Fairtrade eller andre spørgsmål – så tag fat i vores produktchef Tobias Nag.