Derfor skal I vælge Fairtrade

Ønsker I at tage ansvar for klima, miljø og de mennesker, der står bag verdens råvareproduktion? Fairtrade medvirker til en mere fair leverandørkæde – og din virksomhed kan være med.

Handel på Fairtrade-vilkår indebærer, at lokale producenter er sikret en fast minimumspris og et fast udviklingstillæg kaldet Fairtrade Premium. Det er midler, der tilsammen bidrager aktivt til arbejdet med at indfri Verdensmålene.

Fairtrades minimumspris, Fairtrade Premium og Fairtrades standarder giver lokale producenter mulighed for at skabe sig en bedre fremtid – og giver forbrugerne råvarer af høj kvalitet.

Fairtrade stiller krav til både sociale og økonomiske vilkår og miljøkrav til for eksempel forsvarlig håndtering af affald, vandforbrug, beskyttelse af biodiversitet og dyreliv og forbud mod brug af giftige sprøjtemidler i råvareproduktionen.

Fakta om Fairtrade-mærket

  • Fairtrade opnår den højeste score for vores bidrag til at indfri Verdensmålene i håndbogen Mærk din virksomhed, som er en guide til virksomheder til at dokumentere deres bæredygtige indsats.
  • 88 % af danskerne kender eller har hørt om Fairtrade-mærket.
  • 83 % af danskerne opfatter Fairtrade-mærket som meget eller middel troværdigt.

Kilder: Norstat/Landbrug & Fødevarer, 2023

Krav til gavn for mennesker og miljø

Fairtrade-certificeringen medfører en lang række standarder og krav, som hele forsyningskæden skal leve op til. Det gælder både for råvareproduktionen, den lokale producent, mellemmænd i forsyningskæden og til producenten af det færdige produkt.

En tredjedel af Fairtrades standarder fokuserer på miljøbeskyttelse. Det indebærer fx krav om:

  • Effektivt vandforbrug og forsvarlig spildevandshåndtering
  • Ingen skovrydning
  • Styrkelse af biodiversiteten
  • Ingen GMO’er
  • Bufferzoner for pesticider og dokumentation for pesticidanvendelse
  • Forbedring af jordens frugtbarhed
  • Foranstaltninger til tilpasning til klimaændringer
  • Effektivt energiforbrug
  • Foranstaltninger til at reducere udledningen af CO2

Læse mere om Fairtrades arbejde med klima og miljø.

Jeres fordele ved Fairtrade

  • Fairtrade er verdens mest anerkendte etiske mærkningsordning blandt forbrugere. Fairtrade-mærket guider forbrugere og virksomheder til produkter og råvarer, der er produceret mere ansvarligt og under ordentlige forhold.
  • En række økonomiske, sociale og miljømæssige kriterier er udgangspunktet for Fairtrades standarder. De skal være opfyldt for, at et kooperativ eller en plantage kan sælge råvarer på Fairtrade-vilkår.
  • Som den eneste mærkningsordning arbejder Fairtrade med faste minimumspriser på råvarer. På den måde får de lokale producenter en mere fair betaling. Samtidig fungerer minimumsprisen som et sikkerhedsnet, selvom verdensmarkedsprisen falder. Hvis markedsprisen stiger, følger Fairtrades minimumspris trop.
  • Et fast Fairtrade Premium-tillæg oven i minimumsprisen giver lokale producenter mulighed for at investere i videreudvikling af både produktion og lokalsamfund. Den sum, der udgør Fairtrade Premium, udbetales direkte til den lokale producent eller kooperativet.
  • Fairtrade certificerer hele forsyningskæden, hvilket bidrager til mere gennemsigtighed i produktionen og gør det muligt at følge råvaren helt fra lokal producent, kooperativ eller plantage til færdigt produkt.

Sådan kan du bruge dit Fairtrade-mærke

Som producent, licenshaver og forhandler af Fairtrade-mærkede varer får du, foruden en mere retfærdig og ansvarsfuld forretningsprofil, adgang til en række ressourcer:

  • Et stærkt, troværdigt og vellidt brand blandt danske forbrugere og samarbejdspartnere.
  • Unikt indhold som billeder, video, citater, opskrifter og historier, der kan tilpasses dit brands markedsføring.
  • Impact-historier fra hele verden, der fortæller om den forskel, Fairtrade-certificerede produkter bidrager til.
  • Input til CSR- og SDG-rapportering gennem tal og fakta, der beskriver, hvordan Fairtrade bidrager til Verdensmålene.
  • Deltagelse i årlige Fairtrade-kampagner, hvor detailhandel, licenshavere og forhandlere sammen sætter fokus på Fairtrade i Danmark og udlandet på digitale platforme og i butikkerne.
  • Mulighed for fælles arrangementer ved festivaler, events og andre arrangementer – både interne og offentlige.
  • Et dansk og globalt team af Fairtrade-eksperter, der både proaktivt og reaktivt håndterer spørgsmål på alle markeder.

Hvad koster det?

  • Det er gratis at have en licenskontrakt hos Fairtrade-mærket Danmark​​, men en kontrakt stiller krav om en licensafgift på minimum 5.000 kroner om året.
  • Fairtrade Danmark er ansvarlig for administrationen af aftalen på alle markeder.
  • I får jeres egen danske Key Account Manager.
  • Der betales en kvartalsvis licensafgift af salget af Fairtrade-mærkede produkter.
  • Licensafgiften går til markedsføring af Fairtrade-mærket over for danske forbrugere, drift af det danske Fairtrade-kontor og til internationale udviklingsprojekter varetaget af Fairtrade International.

Spørgsmål?

Vil du høre mere om, hvordan du bliver licenshaver eller Fairtrade-samarbejdspartner? Eller har du spørgsmål om licensering, Fairtrade-certificerede leverandører, mulige råvarer, der kan sources Fairtrade eller andet – så tag fat i en af medarbejderne i vores produktafdeling.

Jeppe Bjerregaard

Seniorrådgiver


Jeppe står i spidsen for vores rådgivning i Produktafdelingen om Fairtrade-certificering, -licens og -produkter.

27 89 70 88

jeppe@fairtrade-maerket.dk

Når du sætter Fairtrade-mærket på dit produkt, er du med til at give lokale producenter i udsatte lande mulighed for at skabe sig en bedre fremtid og forbrugerne råvarer af høj kvalitet.

Tilmeld dig Fairtrade-mærkets nyhedsbrev

Navn(Påkrævet)