DEN GRØNNE OMSTILLING …

Grøn omstilling
kan have mange farver

Det kan til tider være svært at skue, hvornår du faktisk bidrager til klimakampen og hvordan.
Når du støtter Fairtrade-mærket, støtter du grøn omstilling af verdens råvareproduktion. Vi stiller klimakrav, deler viden om klimatilpasninger og arbejder for at sikre bedre løn og ordentlige arbejdsforhold.

Derfor vindes klimakampen også i din indkøbskurv.

Fairtrade arbejder for at sikre det økonomiske grundlag, der er med til at give kakaoproducenten bedre mulighed for at forsørge sin familie. Det betyder, at der også bliver overskud til at tænke i mere klimavenlige løsninger i produktionen. ​

Når du vælger Fairtrade-mærket, bakker du op om den grønne omstilling af verdens råvareproduktion. Du støtter uddannelse af verdens lokale producenter og udvikling af mere klimavenlige landbrugsmetoder.

Hvor stort er dit klimaaftryk, når du laver kager og desserter? Når du går efter Fairtrade-vanilje, støtter du et målrettet arbejde med at omlægge verdens landbrug til en mere miljø- og klimavenlig produktion. 

Når du vælger Fairtrade-mærket, støtter du ikke kun fair betaling og arbejdsforhold til lokale producenter og arbejdere. Fairtrade har også fokus på klima-omlægning gennem uddannelse og udvikling af klimavenlige dyrkningsmetoder. 

Din morgenkaffe er en brik i klimakampen. Når du vælger Fairtrade-kaffe, støtter du ikke kun en fair løn til lokale producenter, du støtter også Fairtrade-mærkets uddannelse af verdens småproducenter i klimaomlægning af deres landbrug.

Hvor stort er dit klimaaftryk, når du laver kager og desserter? Hvis du går efter Fairtrade-mærket rørsukker, støtter du samtidig et målrettet arbejde med at omlægge verdens landbrug til en mere miljø- og klimavenlig produktion. 

Sådan støtter Fairtrade-mærket klimakampen:

Undervisning: Fairtrade fremmer grøn omstilling gennem blandt andet klimaakademier og underviser i nye dyrkningsmetoder og -teknikker, som er tilpasset klimaforandringerne.

Miljøkrav: Fairtrade-certificerede producenter skal leve op til en lang række miljøkrav, som blandt andet sikrer effektivt vandforbrug, minimerer CO2- udledning og vandspild, nedsætter brug af pesticider og optimerer energiforbrug. Miljøkravfylder en tredjedel af vores standarder.

Fair pris: Fairtrade arbejder for at sikre de lokale producenter en bedre pris for deres råvarer og bedre løn og arbejdsforhold til arbejderne, så de får mulighed for at leve et liv med mere stabilitet og overskud. Fairtrade arbejder blandt andet som den eneste mærkningsordning i verden med faste minimumspriser og Premium-tillæg.

Vær med til at bakke op om
den grønne omstilling

Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, skal alle verdens lokale råvareproducenter inviteres med ind i klimakampen. Det gør Fairtrade-mærket gennem miljøkrav, klimauddannelse og ikke mindst fair løn.

Når du køber Fairtrade-varer, er dit valg også fair for klimaet.

Få lækre Fairtrade-opskrifter

Klimakampen vindes også i din indkøbskurv. 

Derfor har vi samlet en række opskrifter i vores opskrifthæfte, som du frit kan downloade og gå på opdagelse i. Bliv inspireret og kom i gang med en opskrift, der passer til dit humør – uanset om du har lyst til at arbejde med kaffe, rørsukker, honning, bananer eller chokolade.

Er du en passioneret foodie, og har du selv været kreativ i køkkenet med Fairtrade-ingredienser, så del gerne din opskrift med os på Instagram ved at tagge @Fairtradedanmark. Så kan vi sammen inspirere hinanden og vise, hvordan vi kan støtte klimakampen gennem valg af Fairtrade råvarer.

Følg os på vores
sociale medier

Fairtrade er også fair for klimaet

Vi handler med holdning, så du kan gøre det samme.