Fairtrade Summer Moments

Summer Moments

I ​​den lune årstid er det rart med en forfriskende drink, der både køler dig ned og forstærker følelsen af sommer. Du kan lave mange velsmagende drinks, som er lavet med Fairtrade-produkter, der tager hensyn til både mennesker og miljø.

Opskrifterne, med og uden alkohol, finder du her.

Fairtrade-mærket er verdens mest anerkendte mærke for social retfærdighed. Når du vælger Fairtrade-mærket, vælger du en mere retfærdig og rimelig verden til. En verden, hvor vi tænker langsigtet og handler med respekt for både mennesker og miljø. Fairtrade-mærket gør det nemt og trygt at tage et socialt ansvarligt valg og handle mere bæredygtigt.

Når du køber varer såsom kaffe, chokolade, bananer, vin og roser, så vælg Fairtrade og vær med til at gøre en positiv forskel.

Gør din sommer mere fair med Fairtrade!

Cocktails & mocktails med Fairtrade-mærket

Bliv inspireret af vores Fairtrade mocktail- & cocktailopskrifter denne sommer.
De er lavet med Fairtrade-mærkede produkter, og kan derfor nydes med god samvittighed.

#FairtradeSummerMoments
#FairtradeSummerMoments
#FairtradeSummerMoments

Om Fairtrade

Fairtrade Summer Moments giver dig mulighed for at udforske udvalget af fair produkter og foretage et bevidst valg. Du finder en lang række Fairtrade-produkter i din lokale dagligvarebutik.

Når du vælger produkter, der bærer Fairtrade-mærket, er de produceret og handlet efter Fairtrades standarder, som blandt andet indebærer:

Fair mindstepris

Når de lokale producenter sælger deres råvarer på Fairtrade-vilkår, får de en stabil og mere fair mindstepris, der er på niveau med eller højere end den globale markedspris. Det giver overskud til at planlægge fremtiden.

Premium-tillæg

Ud over prisen for råvarerne modtager de lokale producenter også et tillæg kaldet Fairtrade Premium. De lokale producenter i de enkelte kooperativer eller plantager bestemmer i fællesskab, hvad pengene skal bruges på.

Hensyn til miljø

For at blive en del af Fairtrade skal de lokale producenter leve op til en række sociale og miljømæssige krav. Nogle af kravene skal de efterleve på forhånd, andre skal de tilpasse sig over en tidsperiode.

Vi handler med holdning, så du kan gøre det samme.