Jagten på perfekte vilkår er ikke vejen frem

Af Camilla Erika Lerberg, adm. direktør i Fairtrade Danmark og Jakob Zeuthen, Miljøpolitisk chef hos Dansk Erhverv

Vi har aldrig før, som forbrugere interesseret os mere for, hvordan vores varer produceres. Og som verdenssamfund, virksomheder og organisationer, har vi taget arbejdet med indfrielsen af verdensmålene til os.

Alligevel er antallet af børnearbejdere i Elfenbenskysten steget de sidste par år, i takt med at produktionen af kakao er fordoblet.

Fairtrade er til stede, hvor forholdende er værst

Skadeligt og farligt børnearbejde er totalt uacceptabelt i Fairtrade-systemet. Vi kontrollerer fast for det, og det er et meget tydeligt krav i vores standarder.

Men vi har også altid været meget ærlige omkring det triste faktum, at vi ikke kan garantere, at der ikke kan forekomme børnearbejde ude hos de familiefarme, som vi certificerer.

Derfor sker det hvert år, at både vores kontrolorgan Flocert, lokale eller udefrakommende aktører finder eksempler på brug af børnearbejde, der strider mod vores krav.

Det, Fairtrade kæmper for er, at vi har solide systemer på plads, der hjælper med at forebygge børnearbejde og håndtere det, når det opdages af os selv eller andre. Kakaoindustrien i Vestafrika er hårdt plaget af fattigdom, dårlige arbejdsforhold, ringe lønninger og især børnearbejde.

Netop derfor er vi der, fordi det er her, der er mest brug for os. Det er en kæmpe udfordring at arbejde i nogle af verdens fattigste områder.

Enorme markedskræfter presser prisen i bund

Vejen ud af fattigdom er blandt andet en højere indkomst. Så hvordan sikrer vi, at kakaoproducenter får en fair pris for deres råvarer?

Fairtrade har den højeste minimumspris på kakao af alle certificeringsordninger – og den pris arbejder vi konstant med at få op.

Desværre er det også sådan, at da vi hævede priserne med 20 procent i oktober 2019, ja så faldt vores salg med 11 procent. Fairtrade-certificeret kakao udgør 8,6 procent af den samlede kakao, der kommer fra Elfenbenskysten, mens mærkningsordningen UTZ står for 26,7 procent af markedet. Størstedelen af den kakao, der kommer fra Elfenbenskysten, er ikke certificeret.

Vi kæmper derfor hver dag mod stærke markedskræfter, som presser os på vores minimumspris og som vælger at købe konventionel kakao eller kakao fra billigere certificeringsordninger, fordi de ikke vil betale prisen. Men vi giver ikke op.

Heldigvis kan vi se at flere og flere forbrugere, producenter og detailkæder vælger Fairtrade til. Jeg blev også glad for at udviklingsministeren, erhvervsministeren samt fødevareministeren betragter Fairtrade som et vigtigt instrument i kampen for ordentlige arbejdsforhold og fair lønninger hos verdens små familielandbrug.

Den opbakning betyder rigtig meget for mig, fordi den også viser, at forståelsen af, at jagten på det perfekte eller illusionerne herom, ikke er vejen frem.

Der er brug for solide systemer, der har kompetencerne, erfaringerne, systemerne og den lokale tilstedeværelse. Selvfølgelig kan Fairtrades kontrol blive stærkere og bedre. Det arbejder vi også hele tiden på. Men vi har også brug for flere chokolade-producenter, som vil betale en fair pris – og gerne mere end minimumsprisen.

Debatindlægget er bragt på Altinget Udvikling den 9. september 2020.

Vores mission er at være der, hvor der er mest brug for, at vi er.

Vi kunne slippe for besværet og risikoen for at finde børnearbejde i vores system, hvis vi valgte kun at certificere lokale kakaoproducenter i eksempelvis Den Dominikanske Republik, hvor de strukturelle forhold og samfundsøkonomien er bedre. Men det er ikke Fairtrades mission. Vores mission er at være der, hvor der er mest brug for, at vi er. Også når det ikke er sjovt.