Årsrapport 2019

Status efter 25 år i Danmark

I 2019 gjorde Fairtrade status efter 25 år i Danmark. Vi kunne se tilbage på en mærkningsordning, der startede som Max Havelaar – med det ikoniske elefantlogologo – og et stærkt fokus på løn og arbejdsforhold.

Med årene har mærket udelukkende vokset sig større og stærkere og tilpasset sig de nye udfordringer for bønderne. Klimaforandringer – og et voksende behov for beskyttelse af miljøet er gode eksempler på områder, der i dag fylder mere – både hos vores bønder og forbrugere.

En 20’er gør en forskel
2019 gav en vækst i indtægter på 12 procent. Omsat i kroner og ører, betyder det, at de danske forbrugere sidste år købte Fairtrade-produkter for i alt 197 kroner mod 178 kroner i 2018. Det er rundt regnet en 20’er til forskel. Det kan måske synes af lidt for os i hverdagen, men det betyder rigtig meget i Fairtrade-systemet. Blandt andet har bønderne modtaget 2 millioner kroner ekstra i Premium-midler til udviklingsprojekter.

Der skal derfor lyde en stor til vores samarbejdspartnere og de danske forbrugere. Både producenter og detailhandlen har endnu en gang vist, at vi sammen kan løfte barren højere og nå bredere ud til flere forbrugere.

Vi kærer os om historien bag produkterne
Fairtrades tocifrede vækst på det danske marked skyldes et styrket samarbejde med handlen og producenter – men også et stærkt fokus i samfundsdebatten på, hvordan vi bidrager til FN’s verdensmål og sikrer en ansvarlig produktion i hele forsyningskæden.

Aldrig før har vi talt så meget om, hvordan vores varer produceres. Og aldrig før har vi som forbrugere bekymret os så meget om etik og ordentlighed, når det gælder de varer, vi putter i vores indkøbskurv. Tiden er med Fairtrade – og vi glæder os over, at det også kommer verdens bønder, arbejdere og deres familier til gode.

Ny i direktørstolen
Da jeg i 2019 satte mig i stolen, som ny direktør for Fairtrade Danmark, mødte jeg et globalt system defineret af ordentlighed og en stærk vilje til at gøre en forskel for verdens udsatte bønder, arbejdere og deres familier. Mennesker der lever i en virkelighed, der er hårdt presset af globale markedskræfter, stigende ulighed og klimaforandringer.

Fairtrade forbinder familier på de fjerneste marker i små landsbyer med os forbrugere i Danmark. Et link, som skaber opmærksomhed omkring, hvor vigtigt det er, at vi betaler en fair pris for vores varer, fordi alle mennesker har ret til ordentlige arbejdsforhold og fair lønninger.

Fairtrade er et kæmpe netværk. Vi omfavner ca. 8 millioner familier og lokalsamfund. Et netværk hvor bønderne og producenterne selv er med til at bestemme, hvordan Fairtrade skal udvikle sig. 50 % af pladserne i vores internationale bestyrelse er øremærket til bønderne selv, fordi deres stemmer er afgørende for både Fairtrades retning og den måde, vi finder løsninger på.

Jeg har oplevet et system, som har tilpasset sig nye udfordringer ved konstant at være i bevægelse og lytte til bøndernes stemme og deres behov. Det er en kæmpe styrke og giver mig troen på, at Fairtrade har en vigtig plads og rolle at spille de næste mange år også.

Covid-19 kan med et snuptag bombe os 25 år tilbage
Fairtrade-systemets tilpasningsevne og respekt for mennesker, viser lige nu sin store styrke. Covid-19 har medført store konsekvenser for verdens udsatte bønder, arbejdere og deres familier – og Fairtrades evne til at tilpasse sig krisen og få det bedste ud af den, beviser styrken i vores system.

Fairtrade har brugt de sidste 25 år på at opbygge ansvarlige forsyningskæder – og netop nu, skal vi værne ekstra meget om disse. Covid-19 kan med et snuptag bombe os 25 år tilbage, og det er vores allesammens fælles opgave at sikre, at det ikke kommer til at ske.

Vi skal fortsat putte varer i vores indkøbskurv, der er produceret under ordentlige forhold, og vi skal puste endnu mere til den samfundsdebat, som hjælper os godt på vej.

Global handel skal ikke kun tilgodese, dem der handler. Den skal også tilgodese dem som producerer. Sådan skaber vi sammen en mere bæredygtig verden.

Camilla Erika Lerberg, direktør for Fairtrade-mærket Danmark


Fire fortællinger fra 25 år

Bliv klogere på Fairtrade gennem fire anekdoter og historiske nedslag fra personer, der gennem de seneste 25 år har formet udviklingen og udbredelsen af Fairtrade-mærket i Danmark. Fra de spæde år med Ulandskaffe – til etablering af frivillignetværk, milliardomsætning og et brandkendskab, der matcher selv de største virksomheder.

Fra Ulandskaffe til mærkningsordning

Fairtrade startede med Ulandskaffe solgt fra budcykler til hyldeplads i udvalgte brugsforeninger og bredte sige til en national mærkningsordning med en professionel salgsorganisation.
Manden der fik Fairtrade til Danmark hedder Christian Friis Bach. Han er blandt andet tidligere udviklingsminister, generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp og international chef for Folkekirkens Nødhjælp.

Det er noget af det, jeg er mest stolt af i mit liv!

Christian friis bach

Her fortæller Christian Friis Bach sin version af, hvordan Fairtrade opstod:

Jeg læste til agronom på Landbohøjskolen i 80´erne og uden for skolen stod folk fra Ulandsimporten og solgte kaffe. Det var direkte importeret og sikrede bønderne en fornuftig pris. Det er da verdens bedste ide, tænkte jeg: Vi skal handle med dem i stedet for at give dem bistand. Jeg er selv ud af landmandsfamilie, så det at købe kaffe af bønder til en rimelig pris, så de får et bedre liv – det kunne jeg forholde mig til. Jeg ville gerne hjælpe med at udbrede den ide, så det gjorde jeg.

Christian brugte efterfølgende timevis som frivillig hos Ulandsimporten.

Vi stod ved store begivenheder, som fx Copenhagen Marathon, og solgte Ulandskaffe, som det hed dengang. Vi havde en stor budcykel, som vi cyklede rundt på mellem små supermarkeder og solgte fra – primært kaffe, men også cashewnødder og te fra fattige lande. Vi forhandlede individuelle aftaler med den enkelte købmand. Det var utroligt tidskrævende og sårbart. Vi kunne ikke få varerne ind på det centrale lager. Emballageteksten indeholdt en lang politisk tale, der gjorde produkterne svære at sælge – så det fik vi ændret.

Max Havelaar startede på en frustration: Vi var elendige til at sælge kaffe
Ambitionerne om at ændre verden gennem kaffesalg var tæt på at strande, men så fik organisationen ændret strategi, og de politiske budskaber blev kogt ned til enkle principper. Det gjorde kaffen slagsbar i en professionel kontekst.

Vi var supergode til alt det politiske – og forstod vigtigheden af en mere retfærdig verdenshandel, men vi var rigtig dårlige til at sælge kaffe. Det var dybt frustrerende.

Derfra opstod ideen om et mærke.

Med et mærke ville vi kunne koncentrere os om, at handelen gik ordentligt til og overlade produktion og salg til professionelle. Det gik vi så og baksede med i nogle år, men det var svært at få op at stå.

Gennembruddet kom da Christian Friis Bach modtog Fords Initiativpris plus 40.000 kr. for sit arbejde med Ulandskaffen. En del af pengene investerede han i en rapport, der undersøgte, hvilket mærke der var bedst at introducere i Danmark. Konklusionen blev Max Havelaar i Holland.

Det lykkedes Christian at engagere Folkekirkens Nødhjælp, Ibis, Mellemfolkeligt Samvirke, Ulandsimporten, Arbejderbevægelsens Internationale Forum og WWF Verdensnaturfonden til at gå sammen om at starte et sekretariat op.

På forunderlig vis fik vi skrabet sammen, hvad der svarede til et halvt års løn for én medarbejder.

Og så gik jagten på den rigtige medarbejder i gang. Ønsket var at skabe en organisation, der havde en høj troværdighed og en god kontakt til erhvervslivet. Svaret var Ninna Schiøtz.

Hun havde arbejdet med marketing i Hong Kong, været aktiv i Konservativ Ungdom, og så var hun helt anderledes end os. Hende skal vi have, sagde jeg, og det viste sig at være det helt rigtige valg. Hun gjorde det simpelthen fantastisk. Hun fik tre A4-mapper med alt materiale, og så gik hun ellers i gang.

Det er imponerende at se, at den drøm vi havde, i dag er en milliardomsætning med flere tusinde produkter. Jeg mener, at Fairtrade har haft indflydelse langt ud over produkterne. Fairtrade har været med til at rejse nogle af de dagsordener, der fylder i dag. Bæredygtighed var jo side om side med bedre pris til bønderne et af vores fundamentale principper helt fra starten.

Når nogen spørger mig, hvad jeg er mest stolt over i mit liv, så er det Fairtrade – og jeg har ikke været et sted siden, hvor jeg ikke har insisteret på at få Fairtrade-kaffe.

Da Fairtrade blev et husholdningsbegreb

Nina Schiøtz tog over efter Christian og brugte de næste par år på at få mærkningsordningen etableret og udbredt.

Jeg husker de små succesoplevelser. For eksempel første gang vi blev nævnt i radioen. Det var et kendt satireprogram, hvor værterne tog pis på alt, men man skulle nå et vist niveau for at blive omtalt i det. Og en dag blev bæredygtig Max Havelaar-kaffe sat over for tung kattemad i bedste sendetid.

Omtalen gjorde at vi med ét var et husholdningsbegreb – og det rykkede os op i en helt anden liga.

Nina Schiøtz

En anden succesoplevelse var lanceringen af det første mærkede kaffe.

I de første mange år handlede det om at få anerkendelse. Der var fortsat mange der ikke kunne se ideen i Max Havelaar. Flere gange lød svaret ’Det er sødt, men du må ikke tro på, at det bliver til noget stort’.

Sammen med frivillige kræfter håndsyede vi kaffeposer med røde sløjfer til presseevents. Budgettet var ikke-eksisterende. Vi skulle være sindssygt kreative for ingen penge. Men vi havde det sjovt. Der blev kløet på. Aftener, nætter og weekender. Vi lånte os til lokaler, materialer og goodwill. Der var virkelig en velvilje, fra dem, der turde se mulighederne i projektet. Der var grund til at være stolte over de resultater, vi leverede uden at have en krone til det. Og der var mange, der anerkendte os for indsatsen.

Blandt andet modtog Max Havelaar den internationale PR-pris for introduktionen af mærket kaffe i Danmark, mens kaffebranchen tildelte Max Havelaar en pris for god kombination af kvalitet og samarbejde fra forbruger til producent.

Da produkter fik en historie

Med tiden fik projektet rigtig mange ombord.

Det, at produkter havde en historie, var helt nyt i midt 90’erne. Dengang var der ikke CSR-historier. Men stille og roligt kom historien om Ulandskaffen flere for ører.

Vi så en udvikling i det man dengang kaldte ’forestillede fællesskaber’. Et begreb, der dækkede over, at salget af øko-mælk for eksempel pludselig steg som en konsekvens af, at TV-avisen viste billeder af katastrofer og krig. Det var ubehaget ved at være afmægtig, der gjorde, at forbrugerne købte mere øko-mælk for at rette lidt op på ubalancen i verden.

Verden er en anden i dag

Nina var solokvinde i Max Havelaar det første år.

Jeg sad i det, vi kaldte ’kosteskabet’ hos Folkekirkens Nødhjælp. Et lillebitte kontor uden vinduer i informationsafdelingen. Her fik jeg sparring og gode ideer. Jeg husker, at de andre kiggede på mig, når jeg kom i nederdel, pæn bluse og en halskæde og skulle ud og tale med virksomheder, modsat de dage hvor jeg mødte op i cowboybukser, når det var en almindelig kontordag. Det ville skabe støj, hvis jeg ikke tilpassede mig erhvervslivets dresscode. Men det virkede – og der gik ikke længe før en af informationsmedarbejderne kom ind og spurgte mig til råds om valg af slips. Det grinte vi af, men faktum er, at Max Havelaar ændrede reglerne for samarbejde mellem NGO’er og erhvervslivet.

Succesfuldt frivillig-netværk

Det lykkedes Nina og Max Havelaar at etablere et netværk af 150 mennesker, hvilket var uhørt på den tid, hvor Mellemfolkeligt Samvirke og TVIND var organisationer som danskerne kunne engagere sig i, men det var også det.

Det var svært at få folk til at være frivillige. Vi brugte vores eget netværk, og dem vi kendte. Vi bad alle om at bede alle om at give en hånd med – og så voksede netværket. Alle frivillige fik en T-shirt med vores logo – og det var sejt.

Vi tilbød undervisning i afvikling af arrangementer og kaffedemonstrationer i supermarkederne, kombineret med sociale aktiviteter for de frivillige for at styrke sammenholdet. Det var win-win for alle. Vi arbejdede med små aktiviteter på nogle timer, der var masser af feedback fra forbrugerne, og det var organiseret rundt om sociale aktiviteter. Vi passede på de frivillige og sørgede for, at de havde det godt, så de smilede og var tilfredse, når de var ude og tale om Max Havelaar.

Der var mange store oplevelser, men de små mirakler var dem, der gjorde hverdagen mulig: De frivillige – og dem der var engagerede på anden vis – journalister, virksomheder og andre ildsjæle. De skal takkes for deres engagement – det var fantastisk!

Jeg var høj af at bære Max Harvelaar frem på det danske marked.

Nina Schiøtz

Fairtrades folkelige gennembrud

En af de frivillige, der kom til, var Judith Kyst. Siden fortsatte hun som marketingchef, direktør, bestyrelsesmedlem og er i dag fungerende bestyrelsesformand for Fairtrade Danmark.

Vi havde et DNA, der byggede på, at alt kunne lade sig gøre. Det var bare et spørgsmål om vilje. Det var blandt andet forklaringen på, at vi kunne lave en af Fairtrades mest succesfyldte kampagner, hvor vi fik samlet stærke modpoler over en kop Fairtrade-kaffe. For eksempel Naser Khader og Pia Kjærsgaard, samt Svend Auken og Bjørn Lomborg.

Fra nicheprodukter til mainstream forbrug

Livsstilsmagasinet ’Fairnok’ var et andet vigtigt initiativ i Judiths tid, der gjorde Fairtrade i stand til at fortælle en ny type historier til et nyt publikum. Sammen med faste kampagneuger i detailhandlens tilbudsaviser, fik forbrugerne nu både historier og et samlet overblik over produkterne. Resultater var større sortiment og en markant stigning i salget.

Vi fik det ene produkt til at sælge det andet.

Judith Kyst

Dengang havde de små produkter svært ved at opnå et salg. Vi fik skabt synergi mellem produkterne ved at vise kaffen og bananerne, som folk kendte, sammen med nye produkter, de ikke vidste fandtes. Den synergi var helt afgørende for væksten i udbuddet af Fairtrade-varer. Det er stadig kaffe og bananer, der er de største produkter, men der er jo kommet tusindvis af nye varer til.

Det er jo ret vildt, at det kunne lade sig gøre, men jeg ringede fuld af gåpåmod til dem, og så sagde de ja. Det var et scoop og ret kontroversielt dengang. Plakaterne hang få udvalgte steder, for mere havde vi ikke penge til, men det gav et alibi til en presseindsats, og her var omtalen stor.

Det er verdens bedste ide: Hjælp til selvhjælp

Et fjerde perspektiv på Fairtrades rejse kommer fra Mads Krage, tidligere direktør i Netto, bestyrelsesformand i Fairtrade Danmark fra 2005-2015 og nuværende bestyrelsesmedlem.
Mads Krage har i sin karriere etableret og udviklet Netto som administrerende direktør gennem 24 år. I 2004 gik han på pension og trådte herefter aktivt ind i arbejdet med at udvikle og udbrede Fairtrade gennem sin store viden og netværk fra detailhandlen.

I min Netto-karriere har jeg støttet Fairtrade, når jeg kunne. Dengang som nu synes jeg, at det er verdens bedste måde at give støtte og hjælp til udviklingslande.

Det er meget simpelt: Fairtrade er hjælp til selvhjælp, og det kan jeg godt lide.

mads krage

Man betaler folk en rimelig løn, og så kan de investere den løn i skoler og uddannelse, som er noget af det vigtigste, for at de næste generationer kan komme videre. Det er også altid noget af det første, bønderne selv fortæller, når jeg har besøgt dem.

Mere hyldeplads

Fairtrade startede som en mere klassisk NGO uden en naturlig berøring med detailverdenen. Den bedste markedsføring Fairtrade kan opnå, er at komme ud på hylderne, der hvor folk handler – den strategi bragte Mads med sig til Fairtrade.

I de første mange år som formand arbejdede jeg på at gøre mærket kommercielt ud fra den tese, at det ikke nyttede noget at være inde i få forretninger med få produkter. Vi skulle op i helt anden skala, hvis det skulle gøre en forskel. Jeg kunne sproget i detailhandlen og var et rimeligt kendt navn, der kunne åbne døre, så det gjorde jeg.

25 år senere har forbrugerne ændret sig. De er blevet mere holdningsprægede i deres forbrug, mere velhavende og afsætter generelt flere penge til holdningspræget forbrug. Det har været en løftestang for Fairtrade, der har haft et stærkt parløb med økologien.

I dag er 75 procent af alle Fairtrade-mærkede produkter i Danmark også økologiske.

Økologibølgen har været en motor for Fairtrade, fordi mange af varerne er ’dobbelt-whoppere’ og bærer begge mærker. Det har hjulpet salget på vej. Der er dog grænser for, hvor meget folk vil betale for god samvittighed, og det skal man være opmærksom på, men det er fortsat discount-butikkerne, der er de største sælgere af både økologi og Fairtrade.

De første produkter der gik godt var kaffe og bananer, som dengang mælk og gulerødder drev økologiens opsving. Det er produkter, hvor folk nemt kan se Fairtrade-producenterne for sig. De véd, der er folk, som har plukket bananerne og høstet kaffebønnerne. Det er straks sværere at se koblingen mellem en Fairtrade-bonde og en müeslibar eller et glas marmelade.

Større etisk forbrug kombineret med nye produkter

Der er stadig meget potentiale i Fairtrade. Vi har en stærk organisation og nogle gode produkter – og med udviklingen af mere ansvarlige forbrugere, tror jeg, at vi kan fordoble omsætningen. I dag ligger den på 1 mia. kr. – og jeg kan godt se en omsætning på 2 mia. kr. i min levetid.

Hvorfor kan man fristes til at spørge?

Fairtrade ER verdens bedste sag, fordi det er hjælp til selvhjælp og ikke nødhjælp.

Mads Krage

Jeg synes også, at det vil klæde mange organisationer, hvis de slog et slag for Fairtrade, for eksempel bare at servere Fairtrade-kaffe. Det skal de have at vide en gang imellem, og det bliver vi ved med at fortælle dem.


Vækst i 2019

11%

Fairtrade-mærkede produkter

10,7%

Danskernes forbrug om året

13,5%

Udbetaling af Premium-midler

Aktiviteter i året der gik

1. januar 2019

Ny direktør

Fairtrade Danmark får ny direktør.
Vi kan kun øge danskernes bevidsthed om Fairtrade-mærket, hvis detailhandlen er med. Derfor skal vi også blive bedre til at gøre købmændene opmærksom på, at de med Fairtrade-mærkede produkter både kan opnå nye kundegrupper, tjene penge og sætte et utal af flueben i deres CSR-strategi,” siger Camilla Erika Lerberg.

Læs artikel i FødevareWatch

Januar

Kan man forbruge sig til en bedre verden?

I januar deltog Fairtrades direktør Camilla Erika Lerberg i en paneldebat hos Mellemfolkeligt Samvirke med temaet ‘Kan man forbruge sig til en bedre verden?’ Panelet bestod desuden af Jeppe Bo Pedersen fra Mellemfolkeligt Samvirke, Kristian Sloth fra Greenpeace og Anna Mindegaard – politisk bevidst forbruger.

Uge 9-10, februar og marts

Morgenmadskampagne

Fairtrade afholder hvert år kampagner i samarbejde med detailhandlen og licenshavere. I år satte vi fokus på morgenmad i uge 9 og 10.

Mange Fairtrade-mærkede produkter er en del af et klassisk morgenbord eller en festlig brunch. Kampagnebudskabet var på dualiteten i en lækker morgenmad, der samtidig gør noget godt for andre – for Fairtrade-certificerede bønder og arbejdere. Flotte morgenmads- og produktbilleder udgjorde den visuelle ramme.

14. februar

Klimavenlig Valentines Day

Forbrugeren har ikke en chance for at skelne klimavenlige blomster fra synderne. Sådan lød titlen på en artikel i Politiken, der i anledning af Valentines Day satte fokus på sammenhængen mellem klima, CO2-udledning og oprindelsesland.

Klimaaftrykket på roser produceret på Fairtrade-farme i Kenya er kun en femtedel sammenholdt med roser produceret i opvarmede drivhuse i Holland. Ca. 58.000 arbejdere fordelt på 73 blomsterplantager rundt om i verden producerede i 2019 Fairtrade-mærkede roser – langt de fleste i Østafrika.

11. maj

World Fairtrade Day

’Fairtrade – for mennesker og miljøet,’ sådan lød hilsenen fra verdens forskellige Fairtrade-kontorer i anledning af World Fairtrade Day.

13.–16. juni

Hvad gør du for at opfylde Verdensmålene i hverdagen?

I fire dage blev dette spørgsmål vendt og drejet i utallige debatter ved årets Folkemøde på Bornholm. Her deltog Fairtrade Danmark blandt andet i en debat sammen med Neutral, der forhandler 100% økologiske og Fairtrade-certificerede bomuldsprodukter.

Sommer

Kampagne om Verdensmålene

I 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere 17 verdensmål. Mål, som alle er med til at sætte kursen for en mere bæredygtig verden frem mod 2030. Hos Fairtrade arbejder vi hver dag for at nå målene og lancerede på vores sociale medier en sommerkampagne under overskriften ’Put Verdensmålene i din indkøbskurv’ for at øge forbrugerens viden om, hvordan deres indkøb af Fairtrade-mærkede produkter bidrager til at indfri Verdensmålene.

7. oktober

Besøg fra Honduras

Genrri Herrera Ramirez producerer og sælger økologisk Fairtrade-kaffe for Puro Coffee. I sensommeren 2019 rejste han fra Honduras til København for at blive klogere på Fairtrade og de forbrugere, der drikker hans kaffe. Se videoen fra hans besøg.

11. oktober

Kulturnatten

Fairtrade deltog på Kulturnatten 2019 på Axelborg sammen med Paradis. Mere end 4.000 smagsprøver blev uddelt i løbet af aftenen, hvor kulturgængerne i iskøen fik lejlighed til at reflektere over Fairtrade. En nyttig ventetid, der både tillod refleksion, gode samtaler – og for os en nuanceret forståelse af, hvad danskerne kender os for. Alle bud blev postet på store plancher. Det kort svar var fair løn og fair arbejdsforhold – og det er jo rigtigt.

22. oktober

Dedicated fejrede Fairtrade

Det Fairtrade-mærkede svenske tøjbrand Dedicated fejrede Fairtrade Danmarks 25-års jubilæum ved at afholde et event i deres butik på Strøget i København med DJ, live musik, Fairtrade-vin og festlige rabatter.

24. oktober

Goldfingers lancerede unik smykkekollektion af Fairtrade-guld

I anledning af Fairtrades 25-års jubilæum løftede Goldfingers sløret for deres unikke jubilæumskollektion af Fairtrade-guld, som kun er skabt i 25 eksemplarer – med en fin omtale på ChriChri og konkurrence.

31. oktober

CSR-konference på Børsen

På årets CSR-konference blev der stillet skarpt på SMV’ers samfundsansvar. Fairtrades direktør Camilla Erika Lerberg deltog blandt andet i paneldebat med gode råd til, hvordan SMV’er bedst tager fat i arbejdet med FNs Verdensmål. Efterfølgende blev det til en kort snak med Helle Thorning-Schmidt, der stod med Fairtrade-chokolade fra Sv. Michelsen i favnen. Konferencen bekræftede os i at både forbrugere og erhvervslivet tror på en mere bæredygtig fremtid.

Uge 43-44 – oktober

25-års jubilæums-kampagne

Fairtrades 25-års jubilæum i Danmark blev i uge 43 og 44 fejret sammen med detailhandlen og licenshavere. En række licenshavere valgte at hylde Fairtrade med specialprodukter, mens detailhandlen satte fokus på Fairtrade i deres tilbudsavis og sociale medier.

11. november

Producentbesøg i Indien

I november 2019 besøgte bestyrelsesformand Judith Kyst og direktør for Fairtrade Danmark, Camilla Erika Lerberg en række bomulds-producenter og tekstilfabrikker i Indien. Turen gav indsigt og viden om forholdene, udfordringerne og udviklingen hos Fairtrades bomuldsbønder. Fairtarde-bomuld er en råvarekategori, der vækstede med 26 % på globalt plan i 2019.

15. november

Fair Fest – et bæredygtigt madunivers

I november lancerede vi et bæredygtigt madunivers med lækre opskrifter og ideer til at bruge Fairtrade-mærkede ingredienser. En lang række kendte kokke, foodies og influencere donerede opskrifter til kampagnen og hjalp med at skabe opmærksomhed omkring Fairtrades 25-års jubilæum. Sitet er i 2020 blevet integreret som et opskriftsunivers på Fairtrades hjemmeside

22. november

Fejring af 25 år i Danmark

Der var festdag på kontoret med smuk kage og lækre bobler den 22. november. Datoen der markerer 25-året for stiftelsen af Fairtrade Danmark. Dengang hed vi Max Havelaar – og du husker måske den ikoniske elefant fra kaffeposen. Fairtrade opstod dog allerede i 1986, hvor en gruppe mexicanske bønder sagde nej tak til nødhjælp – og i stedet bad om en fair pris for deres råvarer. Det blev startskuddet for Fairtrade-organisationen og vores arbejde for at skabe en mere bæredygtig handel på verdensplan. Når vi nu gør status i Danmark efter 25 år på markedet, er det med stolthed og vækst gennem alle år.

12. december

Bæredygtige julehilsner

I december var vi en tur på gågaden i Aarhus iført de ikoniske Fairtrade-banankostumer. Det vakte opsigt, gav anledning til hyggelige snakke og glædesudbrud fra de yngste. Dagen blev brugt på at dele julekort ud med små smagsprøver på kaffe og bananer, og en generel snak om Fairtrade og bæredygtigt forbrug – også i juletiden.

Vækst i fire hovedkategorier

26%

Bananer

13%

Kakao

8%

Kaffe

7%

Te


Baseret på salget i Danmark i 2019.

Fairtrade – 25 års vækst og fortsat vejen til bæredygtig handel

I 25 år har Fairtrade arbejdet for en fair verdenshandel og fortalt historierne om de mennesker, der dyrker vores hverdagsprodukter som kaffe og bananer.
Fremover skal danskerne lære nuancerne i mærkningsordningen endnu bedre at kende – for mærket rummer både fair pris, ordentlige arbejdsforhold, udvikling af lokalsamfund og hensyn til klima og miljø.

Ifølge en ny forbrugerundersøgelse, som Landbrug & Fødevarer har foretaget for Fairtrade Danmark, kender ni ud af ti danskere Fairtrade-mærket. Og 86 procent af danskerne har tillid til mærket, som de forbinder med fair arbejdsforhold og en fair indkomst til bønderne. Tal, der kun overgås af det statsstøttede økologimærke – og tal, der viser, at Fairtrade-mærket står stærkere end nogensinde før, når det handler om at guide forbrugerne til hverdagsindkøb, der gør en forskel.

En væsentlig del af danske forbrugere har taget de globale udfordringer med klimaforandringer og ulighed til sig som aldrig før. Og det afspejler sig i høj grad også i deres handlinger, hvad enten det er indkøb eller rejsevaner, siger Judith Kyst, bestyrelsesformand i Fairtrade og direktør i Madkulturen, og fortsætter:

Vi kan hverken lukke øjnene for disse problemer eller fikse dem på egen hånd. Det kræver globale løsninger og store forandringer. Her er Fairtrade en kærkommen vejviser i hverdagen. Jeg spår en solid vækst i Fairtrade-forbruget de kommende år. Simpelthen, fordi det er et enkelt og effektivt koncept, der matcher mange af de ønsker, forbrugerne har til forandring, tilføjer Judith Kyst.

Solid vækst i 25 år

Siden, en sammenslutning af NGO’er i 1994 stiftede Fairtrade-mærket, er der kommet mere end 2.000 Fairtrade-produkter på det danske marked. Alene de sidste fem år er der sket en fordobling af antallet, og der er ikke udsigt til, at væksten aftager.

I 25 år er salget af Fairtrade-varer steget – og rundede en milliard kroner i omsætning i 2018. For den enkelte dansker betyder det en stigning i indkøbet af Fairtrade-varer på 48 % sammenlignet med, hvor mange penge de brugte for fem år siden.

Vi har både megatrends og dagsordener med os lige nu. Det er en fantastisk udvikling, vi er vidne til, men der er plads til meget mere handling. Nu er tiden kommet til, at forbrugerne skal kende nuancerne – og vide, at Fairtrade er en 360 graders løsning, der både inkluderer både fair pris, ordentlige arbejdsforhold, udvikling af lokalsamfund og hensyn til klima og miljø, siger Camilla Erika Lerberg, direktør i Fairtrade-mærket.

Fra fødevarer til modeindustrien

Fairtrade har allerede revolutioneret markedet for bæredygtig kaffe, te, bananer og kakao. I fremtiden vil sortimentet inkludere andre kategorier end fødevarer.

I øjeblikket er bomuld en råvare, vi ser et stort uforløst potentiale i – og hvor volumen er så stor, at der er grobund for at gøre en væsentlig forskel for vores bønder og tekstilarbejdere, siger Camilla Erika Lerberg, og fortsætter:

Vi oplever en stigende efterspørgsmål fra både virksomheder og indkøbere, der ønsker at vide mere om Fairtrade-modellen og vores arbejde med at sikre en bæredygtig produktion – også i produktionsleddet på tekstilfabrikkerne.

Sporbarhed og oprindelse har i en længere periode været vigtige parametre for forbrugerne bl.a. på baggrund af forskellige fødevareskandaler, hvor indhold i produkterne og produktionsmetoderne har været under lup.

Fairtrade-systemet har solide standarder, der netop adresserer ulighed, bæredygtig produktion og klima. Netop sporbarhed og transparens i leverandørkæden er det, der gør Fairtrade-modellen stærk. Det tror jeg stadig flere forbrugere vil få øjnene op for i de kommende år. Og hvis vi virkelig gerne vil ændre verden til et bedre sted for os alle, er vi nødt til at kigge på vores forbrug i hverdagen, afslutter Camilla Erika Lerberg.

Fakta om Fairtrade-mærket

  • 90 procent af danskerne kender Fairtrade-mærket (Norstat, august 2019) 86 procent af danskerne har tillid til Fairtrade-mærket (Norstat, august 2019)
  • Udvalget af Fairtrade-mærkede varer i Danmark er ca. 2.000 – og på globalt plan mere end 30.000
  • 75 % af alle Fairtrade-mærkede varer solgt i Danmark er økologiske
  • Fairtrade-mærket er én af de 16 certificeringsordninger, som Forbrugerrådet Tænk anbefaler
  • I 2018 rundede salget af Fairtrade-mærket varer en omsætning i Danmark på 1. mia. kr. – primært båret af salget i detailhandlen.
  • Fairtrade-mærkede varer dækker både fødevarer og andre produkter – mærket findes på bl.a. kaffe, te, chokolade, bananer, lime, honning, rørsukker, is, men også tekstiler, plejeprodukter, smykker i guld og sølv, vatpinde etc.

Kilde: Norstat, august 2019 (Landbrug & Fødevarer)

Fairtrade handler med holdning, så du kan gøre det samme.