Vi fejrer 30 år med Fairtrade Danmark

SO FAIR SO GOOD

Fairtrade kæmper for fair priser på verdens råvarer og mere retfærdig global handel til gavn for mennesker, miljø og klima. Det har Fairtrade-mærket gjort på det danske marked i nu 30 år, og vi har været med (et stykke/ hele) af vejen/ xxxx år.

Sammen er vi nået langt, men der er stadig lang vej igen. De næste 30 år bliver lige så vigtige, for det er nu, vi bliver nødt til at beslutte os for, hvilken verden vi ønsker.

Vi er nødt til at stå sammen, hvis vi ønsker at beskytte de dyrebare råvarer, som vi hver dag putter i vores indkøbskurv. Det kan vi blandt andet gøre ved at købe Fairtrade-mærkede produkter.

Når vi handler fair, handler vi både for klimaet og for verdens småproducenter. Så vi fortsat kan nyde et fair glas vin og give vores børn bananer med i madpakken – også i fremtiden.

En fjerdedel af verdens befolkning lever af at dyrke deres jord, og hver dag presses millioner af udsatte småbønder på prisen på deres råvarer. Samtidig rammes de hårdest af klimaforandringerne, for uforudsigelige regnperioder, oversvømmelser, temperaturstigninger og tørke ødelægger deres afgrøder. Det truer deres hverdag og fastholder dem i fattigdom.

Det er ikke fair.

Tak for de første 30 års fair handel

Citat fra Camilla

(…)

Camilla Erika Lerberg, Direktør Fairtrade-mærket Danmark

Fejr 30 år med fair handel med gratis fair opskrifter

I anledningen af vores 30 års jubilæum har vi samlet nogle af vores bedste fair opskrifter på lækre retter, søde desserter og velsmagende drinks, som du kan downloade gratis herunder.

Download cocktails & mocktails med
Fairtrade-mærket
Download fair opskrifter med
Fairtrade-mærket
Download fair opskrifter med
Fairtrade-mærket

30 år med Fairtrade-mærket Danmark

September 2024

Fairtrade 30-års jubilæum

Fairtrade kæmper for fair priser på verdens råvarer og mere retfærdig global handel til gavn for mennesker, miljø og klima. Det har Fairtrade-mærket gjort på det danske marked i nu 30 år.

Februar 2022

Talk på Copenhagen Fashion Week om ansvarlig smykkehandel

Kan vi få guld og grønne skove? Sådan lød spørgsmålet, da Fairtrade-mærkets direktør tog en snak med stifter og kreativ direktør i det danske smykkemærke Maria Black i anledningen af årets første modeuge i København.  

Maria Black er et af de danske smykkemærker, der bruger Fairtrade-guld i produktionen, og talken havde fokus på udfordringerne ved ansvarlig handel i smykkeindustrien. Talken blev streamet live på Facebook og kunne derfor overværes af alle interesserede samarbejdspartnere og forbrugere. 

Læs mere om Fairtrade-guld

Februar 2022

Fairtrade-roser i POLITIKEN på Valentines Day

Vi opfordrer hver februar til at vise kærlighed til sine kære med en buket Fairtrade-roser. Så gør man nemlig ikke blot sit hjertes udkårne glad, men tænker samtidig på miljøet og de mennesker, der arbejder i blomsterproduktionen i flere afrikanske lande. Fairtrade certificerede roser skaber nemlig ligestilling for de kvinder, som plukker og pakker dem, og så er de fem gange mindre klimabelastende i CO2-regnskabet end roser fra Europa. Hele den historie fik vi mulighed for at uddybe i en stor artikel i Politiken.   

Læs artiklen her

Marts 2022

Årets første kampagne smagte af en mere fair verden

En fair verden begynder der, hvor vores råvarer dyrkes. Når lokale producenter sælger deres råvarer på Fairtrade-vilkår, er de garanteret en minimumspris, selv om verdensmarkedsprisen dykker. De optjener samtidig en ekstra bonus kaldet Premium, som investeres på demokratisk vis og fx bliver brugt til omlægning til økologi eller forbedret adgang til sundhed og uddannelse for børn.  

Det satte vi fokus på med året første kampagne, som kredsede om fair lønninger og ordentlige forhold for dem, der dyrker vores råvarer. Altså smagen af en mere fair verden.

April 2022

Ny kommunikationschef

I april kunne vi byde velkommen til vores nye kommunikationschef Mette Noppenau, som skal styrke Fairtrade-mærkets kommunikation rettet mod forbrugere og samarbejdspartnere og være med til at gøre Fairtrade-mærket Danmarks stemme i samfundsdebatten endnu mere relevant. 

Mød Mette

April 2022

Fashion-brandet Blanche blev Fairtrade-certificeret

Bomuld kan være fair, og det er den danske designvirksomhed Blanche CPH et godt eksempel på. I april blev Blanche nemlig vores første fashion-partner, for dele af modevirksomhedens kollektioner er nemlig produceret af Fairtrade-certificeret bomuld. 

Det er stærkt, for Fairtrade-standarderne stiller høje krav til økonomiske, sociale og miljømæssige forhold i både bomuldsproduktion og -handel. Gennem et samarbejde med os er designvirksomheden med til at sikre flere ressourcer og bedre vilkår til bomuldsproducenterne, hvilket er med til at sikre bedre levevilkår og miljø i lokalsamfundene. 

Læs mere om Fairtrade-bomuld

Maj 2022

World Fairtrade Day i kaffens navn

Årets anden større kampagne tog afsæt i World Fairtrade Day. Her satte vi fokus på kaffeproducenter verden over, som kæmper med konsekvenserne af klimaforandringer og lave råvarepriser. 

Kampagnen satte spot på, hvordan forbrugerne kan gøre en forskel ved at vælge Fairtrade-mærket kaffe. Fairtrade organiserer uddannelse for lokale producenter. Her lærer de at drive mere bæredygtige landbrug, der tager højde for lokale forhold og giver viden om, hvordan miljøet påvirker deres afgrøder, så de bliver bedre rustet til at håndtere klimaudfordringer og passe på miljøet. 

Læs mere om Fairtrade-kaffe

Juni 2022

Ny analyse: Danskerne kender og har tillid til Fairtrade-mærket

I juni fik vi lavet en undersøgelse om danskernes holdning til mærkningsordninger. Den viser, at fire ud af ti køber Fairtrade-mærkede varer minimum hver måned – særligt kaffe, chokolade og bananer. Der er samtidig en bred opfattelse af, at Fairtrade-mærket er forbundet med værdierne ‘gode arbejdsvilkår og fair indkomst til bonden/arbejderen’, tæt fulgt af ‘intet børnearbejde’ og ‘etisk forsvarligt’. 

Se hele analysen

Juni 2022

Networking på Madens folkemøde

Igen i år drog en lille delegation fra sekretariatet til Madens Folkemøde på Lolland. Det kom der en masse inspiration, gode snakke og kaffeaftaler i kalenderen ud af. Det er en begivenhed, vi helt sikkert vender tilbage til næste år for at tale endnu mere om globalt udsyn og fokus på ansvarlig sourcing som en del af en bæredygtig fødevarebranche. 

Juni 2022

Fairtrade i debat på Folkemødet

Kan mærkningsordninger redde verden? Sådan lød det overordnede spørgsmål, da vores direktør sad i panelet under Folkemødet på Bornholm og diskuterede, om mærkningsordninger er et konkret værktøj til at understøtte producenterne i første led i værdikæden, og om de overhovedet er en del af løsningen?  

Det mener vi, naturligvis, at de er, men vores direktør kaldte på lidt mere engagement fra vores politikere og opfordrede dem til at tage stilling til, hvilket importland Danmark egentlig gerne vil være. 

Juni 2022

Nordisk samarbejde om kakao

Hvad skal virksomheder vide om bæredygtig kakao? Og er det blevet tid til at lave et nordisk initiativ for bæredygtig kakao?  

Det forsøgte vi at give svar på ved et webinar, der handlede om kakao og bæredygtighed – og om udfordringerne i kakaoindustrien. Svaret blev diskuteret af vigtige parter fra hele Norden. Vi tolker opbakningen fra alle 80 deltagere som et rungende ja! Og vi er glade for at se, at deltagerlisten omfattede deltagere fra både chokoladeindustrien, nordiske regeringer, interesseorganisationer og repræsentanter fra detailhandlen i hele Skandinavien.

Juli 2022

Lidl får Fairtrade-mærkede butiksuniformer

Lidl Danmarks næsten 3.000 butiksansatte fik i årets løb helt nye uniformer – og de er alle sammen produceret af økologisk Fairtrade-bomuld. Dermed blev Lidl den første dagligvarekæde i Danmark med Fairtrade-uniformer over hele linjen. I alt bliver over 17.000 stykker Lidl-arbejdstøj i fremtiden produceret af Fairtrade-bomuld.

Læs mere om Fairtrade-bomuld

August 2022

Goddag til vores nye globale CEO

Vel tilbage fra sommerferien hævede hele sekretariatet blikket fra skrivebordene og tog en dag ud af kalenderen for sammen at tænke lidt større og langsigtede tanker. 

Dagen blev skudt i gang med en peptalk fra Nairobi, hvor vores nye globale CEO Sandra Uwera gav os sit spændende perspektiv på fremtidens Fairtrade-mærke. Hendes vision på den lange bane er, at vi nedlægger os selv! Fairtrade skal blive en livsstil, hvor det er det mest selvfølgelige i verden for alle at købe varer, der giver verdens lokale producenter en fair pris. Og selvom det vil gøre os arbejdsløse, er det jo det helt rigtige mål.

September 2022

Kaffeslabberas på Food Festival i Aarhus

Vi tog hul på efteråret med en tur på Food Festival i Aarhus, hvor vi både fredag og lørdag quizzede en masse glade forbrugere i deres viden om Fairtrade. Lørdag formiddag bød vi flere end 50 gæster velkommen til Talk & Tasting – en god snak om og smagning af ansvarlig kaffe – i samarbejde med Peter Larsen Kaffe og Tænketanken Frej. 

”Kaffe kan sagtens være fair. Vi skal bare betale en ordentlig pris for vores råvarer, så de små kaffeproducenter har råd til et ordentligt liv,” lød en af samtalens konklusioner fra vores direktør.

Oktober 2022

Den grønne omstilling kan også være gul

Sådan lød en af overskrifterne i Fairtrade-mærkets efterårskampagne. For hvis vi vil lykkes med den grønne omstilling, skal alle verdens lokale producenter tages med ind i klimakampen. Vi satte med kampagnen fokus på de grønne tiltag, som Fairtrade-mærket er med til at løfte hos verdens råvareproducenter, som dyrker vores kakao, roser, bananer, kaffe og vanilje. 

Fairtrade-mærket understøtter den grønne omstilling gennem miljøkrav, klimauddannelse og ikke mindst fair løn, og gennem kampagnen fortalte vi forbrugerne, at når de køber Fairtrade-mærkede varer, er deres valg også fair for klimaet. 

Læs mere om kampagnen her

Oktober 2022

Netto fik Fairtrade-mærkede roser i butikkerne

Som man tydeligt kunne se i den digitale tilbudsavis, fik Netto føjet Fairtrade-roser til sit blomstersortiment i efteråret. Det betyder, at dagligvarekædens kunder nu kan købe roser, der tager hensyn til både miljøet og de mennesker, der har dyrket roserne. 

Læs mere om roser i Netto

Oktober 2022

Fint besøg af Fairtrade Frankrig

Vi gør meget ud af bringe vores kunder og globale netværk tættere på hinanden. Det skete igen i efteråret, da vi satte direktøren for Fairtrade/ Max Havelaar i Frankrig stævne med CEO for  Neutral® Certified Responsibility Lars Bech. Vi drøftede muligheden for at øge salget af tøj produceret af økologisk Fairtrade-bomuld på det franske marked. I Frankrig er potentialet stort, og Neutral står klar til at levere.

Læs mere om Fairtrade-bomuld

Oktober 2022

Flotte globale Fairtrade-resultater

Salget af Fairtrade-produkter steg i 2021, og det smittede af på Fairtrade-certificerede producenter, som oplevede en tilsvarende stigning i deres indkomst og Premium-tillæg i 2021. Det var særligt kakao og roser med Fairtrade-mærket, der vækstede. 

I 2021 tjente Fairtrade-kaffeproducenter næsten 610 millioner kroner i Fairtrade Premium, mens kakao- og bananproducenter fik udbetalt henholdsvis 364 millioner kroner og knap 253 millioner kroner, som de har kunnet investere i deres produktion og lokalsamfund. Det betyder, at producenterne har et sikkerhedsnet og står stærkere, når krisen rammer.  

I 2021 satte over 2.568 virksomheder Fairtrade-mærket på flere end 37.600 forskellige produkter, som blev solgt i 143 lande. 

Læs mere om det globale Fairtrade-resultat

November 2022

En rosenhilsen til Mette & Co.

I november var der Folketingsvalg i Danmark, og det var skønt at se, at vi endnu en gang fik en masse flotte Fairtraderoser med ind i valgkampen og ud på landets gader, stræder og torve. Roserne gør nemlig en stor forskel for særligt de kvinder, der arbejder i blomstergartnerierne i bl.a. Kenya, Etiopien og Tanzania, og de gør en forskel for klimaet. Det sendte vi en lille hilsen til Mette Frederiksen om – på et flot kort fra vores efterårskampagne – og vi ønskede alle partiformænd en god valgkamp med et håb om, at klima og fair handel blev temaer i valgkampens debatter.

December 2022

Ny kakaostandard

I slutningen af året opdaterede vi vores Fairtradekakaostandard. Gennem standarden forsøger vi at finde balancen mellem krav, der gør en forskel og samtidig er retfærdige for de lokale producenter. Standarden afspejler Fairtrades forpligtelse til arbejde for at forhindre skovrydning og børnearbejde, samtidig med at den styrker de lokale producenters ret til et anstændigt levebrød og deres potentiale i en mere retfærdig og bæredygtig fremtid.

Læs mere om den nye kakao-standard

December 2022

Ny strategi for Fairtrade-mærket Danmark

I december landede vi den nye strategi for Fairtrade-mærket Danmark. I strategiperioden 2023-2025 vil vi fokusere på to strategiske indsatsområder: Vi vil løfte og tilpasse vores forretning ved at styrke vores rådgivning og salgsindsats for at fastholde vores samarbejdspartnere, værne om vores relationer og fremstå som en stærk forretningspartner. Og vi vil forny kontrakten med forbrugerne for at styrke det kvalificerede kendskab og skabe mere engagement i sagen ved at møde forbrugerne, hvor de er, og vi vil bidrage til den aktuelle dagsorden om bæredygtigt forbrug.

2018

87 % af danskerne har kendskab til Fairtrade-mærket og 84 % finder mærket troværdigt

Årlige analyse viste samtidig, at 87 % af danskerne har kendskab til Fairtrade-mærket, mens 84 % finder mærket troværdigt

2017

Nye partnerskaber med blandt andre 7-Eleve

Nye partnerskaber med blandt andre 7-Eleven, der ambitiøst omlagde al deres kaffe til Fairtrade. 

2015

Danskerne har betalt over 11 mio. kr. i Fairtrade-bonus til de bønder og arbejdere, som verden over dyrker vores råvarer.

Danskerne har i 2015 betalt over 11 mio. kr. i Fairtrade-bonus til de bønder og arbejdere, som verden over dyrker vores råvarer. Bonussen modtager verdens Fairtrade-kooperativer og -plantager, og på demokratisk vis geninvesteres pengene i uddannelse, udvikling og forbedringer af lokalmiljøet til glæde for bønder og arbejderes familier og fremtidige generationer.

2007

56% kender mærkningsordningen Max Havelaar

I 2007 havde Max Havelaar Fairtrade-elefanten formået at skabe store fodaftryk i den danske jord og vækstede på et enkelt år med 70% – et markant år i den danske fortælling.

2002

Max Havelaar skifter navn til FairtradeI

I 2002 besluttede Max Havelaar sig for sætte alt ind på kernemissionen og tog navneændring til Fairtrade. En stærk international frontfigur i kampen for en bæredygtig handel, for fair lønninger til producenter, fair arbejdsforhold og omtanke for miljøet under produktionen – til den rigtige pris.

1999

Kaffe udgør 3 % af markedet i Danmark

Kaffe udgør 3 % af markedet i Danmark. Fordelt på 19 forskellige slags kaffe – heraf 9 økologiske.  

Kakao, chokolade og rørsukker blev introduceret på det danske marked 1. marts 1999. 

November 1997

De første mærkede bananer lander i danske butikker – fra Ecuador

Den 25. november landede de første mærkede bananer i danske butikker – fra Ecuador. Holland var det første land, der i 1996 tog mærkede bananer ind og opnåede en markedsandel på 10 % i den første måned, i marts 1997 introducerede Schweitz mærkede bananer – og fik på få uger en markedsandel på 12 %  

April 1995

De første Max Havelaar-mærkede kaffer på danske hylder

Det begyndte med kaffe. Den 25. april 1995 kom de første Max Havelaar-mærkede kaffer på hylderne i de danske supermarkeder.  

1994

Max Havelaar Holland ankommer til Danmark

 Max Havelaar-fonden blev stiftet i november 1994 af Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, Arbejderbevægelsens Internationale Forum, WWF og Verdensnaturfonden.  

1988

Max Havelaar Holland blev stiftet.

Max Havelaar-fonden blev stiftet i Holland i 1988 med det formål at give andelsforeninger af småproducenter adgang til vestlige markeder, sikre dem en fair pris for deres kaffe og gøre dem uafhængige af lokale mellemhandlere.

1986

Fra Bistand til Handel: Max Havelaars Oprindelse og Fairtrade’s Fødsel

Det hele begyndte med et nødråb om fair handel i stedet for bistandshjælp. I 1986 meddelte mexicanske lokale producenter den hollandske hjælpeorganisation Solidaridad, at hvis det stod til dem, kunne bistandshjælpen godt ophøre, hvis bare de fik en fair pris for deres kaffebønner. Svaret blev fonden Max Havelaar med den lille håndtegnede elefant som mærke – og forløberen for Fairtrade.

1859

Det begyndte med et nødråb om handel i stedet for bistandshjælp.

Den hollandske embedsmand Dekker skriver bogen Max Havelaar.

Fairtrade og forbrugerne

85%

kender Fairtrade-mærket godt eller har hørt om det.

85%

synes Fairtrade-mærket har høj eller middel troværdighed.

49%

forbinder Fairtrade-mærket med fair indkomst for bønder og arbejdere.

55%

forbinder Fairtrade-mærket med fair arbejdsvilkår for bønder og arbejdere.

Kilde: Norstat, 2024.

Fairtrade handler med holdning, så du kan gøre det samme.