Brug dit Fairtrade-mærke
Fairtrade-mærket giver jer mange muligheder for at kommunikere om den forskel, I og jeres kunder er med til at gøre for udsatte lokale producenter, miljøet og en mere retfærdig og rimelig verden. Vi hjælper meget gerne med at markedsføre jeres produkt.
Nutidens forbrugere er ansvarlige og klimabevidste, og de vil gerne være aktive deltagere i virksomheders indsats for at understøtte og indfri verdensmålene.
Med Fairtrades standarder og mærkesager i ryggen får jeres virksomhed utallige muligheder for at kommunikere og formidle budskaber om etisk handel. I kan gøre jeres kunder til ansvarlige forbrugere ved at fortælle dem, hvordan de er med til at gøre verden mere retfærdig, når de køber jeres Fairtrade-mærkede produkter.
Fairtrade arbejder for at sikre, at forsyningskæderne understøtter mennesker og miljø bag produkterne. Vi stiller krav til både de sociale og økonomiske vilkår samt miljøkrav om for eksempel forsvarlig håndtering af affald, vandforbrug, beskyttelse af biodiversitet og forbud mod brug af giftige sprøjtemidler.
Med et Fairtrade-mærke på jeres produkt kan jeres virksomhed både opnå nye kundegrupper, øge indtjeningen og sætte flueben ved en lang række af punkterne i jeres CSR-strategi. Samtidig er Fairtrade-certificeringen en værdifuld mulighed for at engagere sig direkte med forbrugeren.
Fordele ved Fairtrade
- Fairtrade er verdens mest anerkendte etiske mærkningsordning blandt forbrugere. Fairtrade-mærket guider forbrugere og virksomheder til produkter og råvarer, der er produceret ansvarligt og under ordentlige forhold.
- En række økonomiske, sociale og miljømæssige kriterier er udgangspunktet for Fairtrades standarder. De skal være opfyldt for, at et kooperativ eller en plantage kan sælge råvarer på Fairtrade-vilkår.
- Som den eneste mærkningsordning arbejder Fairtrade med faste minimumspriser på råvarer. På den måde får de lokale producenter en mere fair betaling. Samtidig fungerer minimumsprisen som et sikkerhedsnet, selvom verdensmarkedsprisen falder. Hvis markedsprisen stiger, følger Fairtrades minimumspris trop.
- Et fast Fairtrade Premium-tillæg oven i minimumsprisen giver lokale producenter mulighed for at investere i videreudvikling af både produktion og lokalsamfund. Den sum, der udgør Fairtrade Premium, udbetales direkte til den lokale producent/kooperativet.
- Fairtrade certificerer hele forsyningskæden, hvilket bidrager til mere gennemsigtighed i produktionen og gør det muligt at følge råvaren helt fra lokal producent, kooperativ eller plantage til færdigt produkt.
Sammen fortæller vi om Fairtrade
Som producent, licenshaver og forhandler af Fairtrade-mærkede varer får du, ud over en mere retfærdig og ansvarsfuld forretningsprofil, adgang til en række ressourcer:
- Et stærkt, troværdigt og vellidt brand blandt danske forbrugere og samarbejdspartnere.
- Unikt indhold som billeder, video, citater, opskrifter og historier, der kan tilpasses dit brands markedsføring.
- Case-historier fra hele verden, der fortæller om den forskel, Fairtrade-certificerede produkter bidrager til.
- CSR- og SDG-rapportering – tal og fakta, der beskriver, hvordan Fairtrade bidrager til verdensmålene.
- Deltagelse i Fairtrade-kampagner, hvor detailhandel, licenshavere og forhandlere sætter fokus på Fairtrade i Danmark og udlandet på digitale platforme og i butikkerne.
- Mulighed for fælles arrangementer ved festivaler, events og andre arrangementer – både interne og offentlige.
- Et dansk og globalt team af Fairtrade-eksperter, der både proaktivt og reaktivt håndterer spørgsmål på alle markeder.
Fakta om Fairtrade-mærket
- Fairtrade opnår den højeste score for vores bidrag til at indfri Verdensmålene i håndbogen Mærk din virksomhed, som er en guide til virksomheder til at dokumentere deres bæredygtige indsats.
- 87 % af danskerne kender eller har hørt om Fairtrade-mærket.
- 82 % af danskerne opfatter Fairtrade-mærket som meget eller middel troværdigt.
- 56 % kigger efter Fairtrade-mærket, når de handler.
- 44 % ville købe mere Fairtrade, hvis det var tilgængeligt.
Kilder: Norstat/Landbrug & Fødevarer, 2022 og Aim Create, 2020
Kommunikation om Fairtrade:
- Fairtrades minimumspris er unik. Når lokale producenter sælger deres råvarer på Fairtrade-vilkår, får de en mere fair og stabil pris.
- Brug af Fairtrade Premium-midler til lokale projekter som skoler, sundhedsydelser og produktionseffektivisering eller til miljøindsatser som genoprettelse af naturområder og omlægning til økologi.
- Fairtrade-mærket er verdens mest anerkendte mærke for social retfærdighed. Vi sætter ind på en række områder og arbejder for at skabe en positiv forandring. Læs mere om vores indsatser for at sikre bedre løn og arbejdsvilkår, ligestilling, menneskerettigheder, beskytte miljø og klima og udrydde børnearbejde.
- Fairtrades arbejde er tæt knyttet til særligt otte af FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
- Vi kan levere impact stories, tal og fakta fra det kooperativ eller den plantage, I sourcer råvarer fra.
I kan også skræddersy materialet, så det passer til netop jeres behov for at kommunikere.
Kernefortællingen om Fairtrade-mærket
Hver dag presses millioner af udsatte lokale producenter på prisen på deres råvarer. Samtidig rammes de hårdest af klimaforandringerne. Det truer deres levebrød og fastholder dem i fattigdom. Det er ikke fair. Derfor kæmper Fairtrade for højere priser på verdens råvarer og mere retfærdig global handel til gavn for mennesker, miljø og klima.
Fairtrade-mærket er verdens mest anerkendte mærke for social retfærdighed. Vi handler med holdning, så du kan gøre det samme.
Kampagner
Hvert år afholder vi i Danmark tre forbrugerrettede kampagner, som vi kommunikerer ud til forbrugerne i samarbejde med detailhandlen, licenshavere og samarbejdspartnere:
- Fairbruary (uge 5-9)
- Fra verdensmål til hverdagsmål (uge 9-13)
- Den grønne omstilling (uge 40-44)
Desuden fejrer vi naturligvis World Fairtrade Day hvert år.
Her kan du finde tidligere og aktuelle kampagner
Spørgsmål?
Vil du høre mere om, hvordan du kan markedsføre dit Fairtrade-produkt, eller er du interesseret i at lave en kampagne sammen med os?
Kontakt vores kunde- og marketingchef:
Vickie Enné Ryge
Kunde- og marketingchef
Vickie er ansvarlig for Fairtrade-mærkets BtB-kunder, kommercielle samarbejder og markedsføring.