Ris

Produktkategorien findes endnu ikke med Fairtrade-mærket på det danske marked. Kontakt os for at høre mere, hvis I er interesseret i at få en licensaftale på jeres produkt.
Læs mere om hvordan dine produkter bliver certificeret her.

Ris er for mange en måltidsfavorit, og det er samtidig en basisfødevare for milliarder af mennesker på verdensplan. Alligevel kæmper de lokale avlere, der dyrker det meste af verdens ris, for at få enderne til at mødes. 

Fairtrade arbejder med lokale producenter i udviklingslande, hvis gennemsnitlige mængde jord svarer til nogle få fodboldbaner. Det gør dem i stand til at konkurrere på det globale marked. 

Fairtrade dækker over 12 rissorter i både økologisk og konventionel form.

Derfor skal du vælge Fairtrade

Når du vælger produkter med Fairtrade-mærket, er de produceret og handlet efter Fairtrades standarder. Det betyder blandt andet, at:
  • Fairtrade forbyder brugen af farlige sprøjtegifte, forbyder børnearbejde, prioriterer sikkerhedsudstyr, fremmer ligestilling, arbejder mod diskrimination og uddanner lokale producenter i ansvarligt landbrug, hjælper med omlægning til økologi, bevarer biodiversiteten og passer på lokalmiljøet under produktionen.
  • De lokale producenter får en stabil og mere fair mindstepris, der enten er på niveau med eller højere end verdensmarkedsprisen. Det giver producenterne overskud til at planlægge på længere sigt.
  • Ud over prisen for råvarerne modtager de lokale producenter også et tillæg kaldet Fairtrade Premium. De lokale producenter i de enkelte kooperativer eller plantager bestemmer i fællesskab, hvad pengene skal bruges til.
  • Fairtrade hjælper lokale producenter med at organisere sig i større kooperativer, der er baseret på det samme demokratiske grundlag som den danske andelstanke. Det handler i sidste ende om at styrke lokale producenters rettigheder og forhandlingsgrundlag.
  • For at blive en del af Fairtrade skal de lokale producenter leve op til en række sociale og miljømæssige krav. Nogle af kravene skal de efterleve på forhånd, andre skal de tilpasse sig over en tidsperiode.

Fairtrade-mærket er din mulighed for at gøre en konkret forskel for lokale producenter i Asien, Afrika og Latinamerika.

Udfordringer for risproducenter

  • De globale priser på ris er meget ustabile, og ofte betyder det, at de lokale producenter ikke kan opfylde deres basale behov.
  • Småproducenter sætter sig ofte i gæld i løbet af den årlige produktionscyklus, og deres produkter står over for stor konkurrence fra den ris, der dyrkes i industriel skala i udviklede lande.
  • Lavt afkast på deres produkter kan forhindre lokale producenter i at foretage nødvendige investeringer, såsom udstyr til at aflaste det hårde manuelle arbejde, når de høster, eller lagerfaciliteter for at begrænse fordærv og spild af risen.
  • Klimaforandringer truer med at oversvømme risfarme ved store floddeltaer, mens det andre steder allerede forårsager kraftige regnskyl eller fejlslået høst på grund af tørke. 

Det gør Fairtrade

Minimumspris

De lokale producenter, der sælger under Fairtrade-vilkår, får en minimumspris, der fungerer som en buffer mod faldende priser. Minimumsprisen har til formål at dække omkostningerne ved en produktion, der tager hensyn til både mennesker og miljø

Fairtrade Premium-tillæg

Oven i prisen modtager de lokale producenter et Fairtrade Premium-tillæg, der kan investeres i forskellige aktiviteter og projekter, de selv vælger. Både Premium-tillægget og minimumsprisen varierer for produktionsregion og type ris, som revideres regelmæssigt. 

Støtte af demokratiske organisationer

Fairtrade arbejder med lokale producenter, der har dannet små producentorganisationer, som er demokratisk styrede. Vi arbejder også med lokale producenter i Indien, som endnu ikke har de nødvendige strukturer til at blive certificeret som småproducenter. I stedet har de dannet kontraktproducentorganisationer, der sælger deres produkter til en mellemmand, som støtter dem til at blive små producentorganisationer under Fairtrade-vilkår over tid. Ved at støtte demokratiske organisationer af småproducenter opfordrer Fairtrade til en stærkere, fælles stemme for lokale producenter i handelsforbindelser. 

Ris er en alsidig og nærende madvare, de fleste af os næsten altid har i vores køkken. Hvorfor ikke være med til at lave en rimelig aftale for de lokale risproducenter sammen med dit måltid?
Vælg Fairtrade-ris.