Nødder og olie

Vi har endnu kun cashewnødder med Fairtrade-mærket som snacks på det danske marked. Kontakt os for at høre mere, hvis I er interesseret i at få en licensaftale på jeres produkt.
Læs mere om hvordan dine produkter bliver certificeret her.

Spis dem hele, eller find dem i madolie og kosmetik. Der er et stort udvalg af Fairtrade-nødder, -frø og udstenede frugter tilgængelig. 

Kategorien spænder fra oliven til jordnødder, cashewnødder, sesamfrø og sojabønner.

Nogle, som vildtvoksende sheanødder, er hentet af lokale samlere. Andre, som kokosnødder, kan dyrkes på små landbrug og plantager. 

Fairtrade samarbejder med en lang række af producentorganisationer, der høster nødder, oliefrø og olieholdige frugter.

I denne Fairtrade-produktkategori er både småproducenter og plantagearbejdere og kontraktarbejdere repræsenteret.

Derfor skal du vælge Fairtrade

Når du vælger produkter med Fairtrade-mærket, er de produceret og handlet efter Fairtrades standarder. Det betyder blandt andet, at:
  • Fairtrade forbyder brugen af en lang række sprøjtegifte og kemikalier og stiller krav vedrørende produktionen og arbejdsforholdene. Det indebærer bl.a. beskyttelse mod børnearbejde, fokus på sikkerhed og ligestilling, tiltag mod diskrimination og uddannelse i mere ansvarlige og miljøvenlige dyrkningsmetoder.
  • På flere kategorier får de lokale producenter mindstepris.
  • Ud over prisen for råvarerne betales producenterne også et tillæg kaldet Fairtrade Premium. Beløbet investeres med henblik på at skabe bedre forhold producenter/arbejderne og allokeres af en Premium-komité bestående af netop arbejderne selv.
  • For at blive at blive en Fairtrade-certificeret producent, skal produktionen og arbejdsgangene leve op til en række sociale og miljømæssige krav. Nogle af kravene skal efterleves på forhånd, andre skal tilpasses over en tidsperiode.

Fairtrade-mærket er din mulighed for at gøre en konkret forskel for lokale producenter i Asien, Afrika og Latinamerika.

Udfordringer for nødde- og olieproducenter

  • Fra Fiji til Nicaragua og Benin til Pakistan er det fælles, at trods stigende global efterspørgsel af deres produkter så kæmper de lokale producenter og arbejdere alt for ofte med at få et anstændigt liv. 
  • For nogle producenter giver afsides beliggenheder logistiske udfordringer. Fx vokser paranødder naturligt i dele af regnskoven i Amazonas. De lokale producenter kan først samle frugterne, når de falder fra træerne. Derefter udvinder de frønødderne fra frugten for at tørre og sortere dem. Til sidst transporteres de væk i små både eller til fods ud af skoven og frem til en havn.

Det gør Fairtrade

Beskyttelse mod skovrydning

Ved at give stabile priser og en afsætningsmulighed for deres produkt hjælper Fairtrade med at opfordre disse fjerntliggende samfund til at beskytte deres områder mod bl.a. skovrydning. Biodiversiteten kan også bevares ved at undgå skiftet til afgrøder i monokultur som fx palmeolie. 

Stabilitet

Fairtrade har hjulpet oliven-kooperativer i Palæstina med at skabe en vis stabilitet i usikre tider og forbinde lokale producenter med eksportmarkeder, på trods af at de israelske myndigheder truede med at rive deres oliventræer op. 

Ekstra midler

Fairtrade støtter også lokale nødde- og olieproducenter ved at give dem mulighed for at få forskudskredit og ekstra midler fra Fairtrade Premium-tillægget. De lokale producenter har derfor haft mulighed for at investere i kvalitetsforbedringer og forarbejdningsfaciliteter, der gør, at de kan få en større del af indtægterne fra deres høst. 

Biprodukter giver også et Fairtrade Premium-tillæg

For mange nødde- og olieprodukter er der også et marked for biprodukter. For eksempel er det ikke kun frugten eller mælken, som kan bruges af kokosnødden, men også vandet og skallen. Det sælges også af de lokale producenter, som også modtager et Fairtrade Premium-tillæg for de produkter. 

Uanset om det er til snacks, madlavning eller hudpleje, er nødder og olier svære at undvære i vores hverdag. Ved at købe Fairtrade-nødder og -olier støtter du de lokale producenter til et mere stabilt liv med bedre levevilkår.