Styrk menneskerettigheder med Fairtrade

Reducerer Fairtrade krænkelser af menneskerettighederne i forsyningskæderne? Og hvad kan Fairtrade tilbyde din virksomheds due diligence-arbejde med bæredygtighed? Spørgsmålene er omdrejningspunktet i en ny undersøgelse, som netop er offentliggjort – og svarene er positive.

Undersøgelsen er lavet på baggrund af interviews med flere end 100 lokale producenter, arbejdere, kooperative og plantageforvaltere, og den er værdifuld læsning til alle virksomheder, som står over for nye rapporteringskrav i 2023.

Tre af undersøgelsens konklusioner:

  • Fairtrade gør en forskel i forhold til at fremme menneskerettigheder og især forbedre indkomster og levestandard. Forbedrede indkomster viser sig at styrke flere andre rettigheder så som sundhed og uddannelse.
  • Fairtrade kan støtte fremskridt og skabe opmærksomhed på områder som arbejdstagerrettigheder og kønsrettigheder, men nationale love og lokal kultur spiller store roller i forhold til enten at begrænse eller forbedre rettigheder.
  • Der skal mere til at opretholde rettigheder end blot at skrive nogle regler på et stykke papir. Folk har brug for at kende deres rettigheder og deres ansvar. Arbejdspladser og forsyningskæder skal indgå i den sociale dialog. Landbrugsorganisationer, plantager og produktionsvirksomheder har brug for ressourcer til at indføre stærkere bæredygtighedsprocesser og uddannelse. Politikker og love på området skal styrkes.

Her kan du få hele undersøgelsen (eller en pixi-version)

Tilmeld dig Fairtrade-mærkets nyhedsbrev

Navn(Påkrævet)