Husregler på Fairtrade-mærkets sociale medier

Disse husregler er gældende for Fairtrade-mærket Danmarks Facebook- og Instagram-side.

Regler for debatten

På Fairtrade-mærket Danmarks Facebook– og Instagram-side er alle velkommen til at deltage i debatten. Vi vil i den forbindelse gerne sikre, at debatten foregår i en god og ordentlig tone med respekt for andre mennesker og forskellige holdninger. Herunder gælder at:

For at debattere med skal du bruge din egen personlige profil. Kommentarer fra falske profiler bliver slettet i henhold til Facebook og Instagrams retningslinjer.

Hvis du vil deltage i debatten på vores side, skal du debattere med indenfor det aktuelle emne. Spam og gentagelser af identiske kommentarer og links vil blive slettet. Spam kan medføre blokering fra vores side.

Det er ikke tilladt at lave reklamer for produkter og lignende i opslag på vores side.

Opslag og kommentarer der har til formål at afspore debatten og fremme en bestemt sag, der ikke lægger op til dialog, kan blive slettet uden varsel. Dette kan også medføre blokering fra siden.

Vores Facebook- og Instagram-side er offentlige, og du bør derfor ikke dele personlige kontaktoplysninger i kommentarsporet. Vi sletter sådanne kommentarer af hensyn til din egen sikkerhed.

Vi forbeholder os retten til at fratage dig skriveadgang til vores side, hvis vi oplever, at du har til formål at genere andre eller ødelægge debatten.

Vi henviser i den forbindelse til Facebook- og Instagrams regelsæt og community guidelines: 

https://www.facebook.com/legal/terms https://www.facebook.com/communitystandards
https://help.instagram.com/477434105621119/?helpref=uf_share
https://www.facebook.com/help/instagram/581066165581870/?helpref=uf_share

Blokering

Vi gør opmærksom på, at brugere, som bevidst bryder vores husregler kan blive blokeret uden varsel. Brugere, der føler sig uretmæssigt blokeret fra vores side, kan skrive til info@fairtrade-maerket.dk

Privatlivspolitik

Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. Læs mere her: https://fairtrade-maerket.dk/privatlivspolitik