Sådan kan din virksomhed kommunikere om bæredygtighed

Lige nu oplever vi et paradigmeskift i virksomheders tilgang til bæredygtighed; investorer, forbrugere og regeringer forventer i stigende grad, at virksomheder tager ansvar for, hvordan de påvirker menneskerettigheder og miljø og kommunikere om deres arbejde på en præcis og gennemsigtig måde. Lovgivningen bliver skærpet og kontrollen bliver øget på området, og det betyder, at virksomhederne står over for en reel risiko for sagsanlæg for vildledende markedsføring eller såkaldt ’greenwashing’.

Ved at indgå et partnerskab med Fairtrade tager din virksomhed allerede skridt mod en mere retfærdig og rimelig verden. Forbrugerne motiveres af den etiske og miljømæssige påvirkning, som de produkter, de køber, har. Hovedmotiverne for at købe Fairtrade er indsatsen mod børnearbejde, miljø- og klimahensyn og forbedring af levestandarden for lokale producenter.

Så hvordan kan I kommunikere jeres Fairtrade-engagement troværdigt og gennemsigtigt?

Vi har udviklet en kort, enkel og brugbar guide, som kan hjælpe jer på jeres kommunikationsrejse:

5 trin til bedre kommunikation om bæredygtighed

  1. Bæredygtighed er en rejse
  2. Undgå at oversælge
  3. Vær respektfuld og rummelig
  4. Kommunikér om jeres udfordringer
  5. Mål jeres fremskridt og kommunikér om dem

Få hele guiden: Five steps to better sustainability communications

Når vi taler om Fairtrade og bæredygtighed

Menneskerettigheder og miljømæssige udfordringer er udbredte i globale forsyningskæder. Hver femte arbejdstager lever i fattigdom. Børnearbejde er steget til 160 millioner, den første stigning i to årtier. Og hvert år bruger vi flere naturressourcer, end vores planet er i stand til at producere.

I den sammenhæng er der ikke mange produkter, der troværdigt kan hævde at være 100 procent bæredygtige. Intet partnerskab og ingen certificeringsordning kan fritage en virksomhed fra ansvaret for at udføre due diligence om sin påvirkning af menneskerettigheder og miljø.

Hos Fairtrade-mærket giver vi dig og din virksomhed support på hvert trin i due diligence-processen. Vi tilbyder ekspertise og vejledning om de vigtigste menneskerettighedsrisici samt uddannelse, programmer, standarder og revision for at løse disse problemer. Vi arbejder på at styrke producenternes og arbejdernes stemme og fremme dialogen mellem forsyningskædepartnere.

Der er en global konsensus, som er nedfældet i FN's vejledende principper for erhvervslivet og menneskerettigheder (UNGP, 2011), om, at virksomheder har et ansvar for at udføre due diligence inden for menneskerettigheder og miljø (HREDD).

Principperne ligger til grund for adskillige due diligence- og rapporteringslove rundt om i verden.

Det bliver mere og mere obligatorisk for virksomheder at håndtere de negative påvirkninger, deres virksomhed kan have på mennesker eller miljø.