Dit valg af julegodter har indflydelse på klimaet

Af Camilla Erika Lerberg

Nogle af os har måske også uroen over klimaændringerne liggende i baghovedet, men mange er i tvivl om, hvordan de selv kan gøre en forskel. Men f.eks. har de valg, du tager med julegodterne, indflydelse på klimaet.

I december indtager rigtig mange af os endnu mere chokolade, varm kakao, sukker og vanilje, end vi plejer. Vi pynter op med afskårne blomster og julestjerner på bordet, vi drikker en ekstra lækker kop kaffe, og vi køber velduftende cremer, tøj og andre gaver til dem, vi holder af.

Nogle af os har måske også uroen over klimaændringerne liggende i baghovedet, men mange er i tvivl om, hvordan de selv kan gøre en forskel. Men f.eks. har de valg, du tager med julegodterne, indflydelse på klimaet. Indkøb af dagligvarer, der er produceret på ordentlige vilkår, er et godt sted at starte, hvis du vil bidrage positivt.

For vi er nødt til at handle anderledes, viser en ny rapport, Fairtrade and climate change, som er produceret af forskere fra Vrije Universiteit Amsterdam og Bern University of Applied Sciences med støtte fra EU og i samarbejde med Fairtrade International.

Verdens små familielandbrug rammes hårdt

Vi ved allerede fra anden forskning, at al landbrugsproduktion, inklusiv vigtige afgrøder som hvede, ris og majs, bliver ramt af voldsommere storme, uforudsigelige tørker og ditto regnvejr og frost, som kommer snigende i takt med klimaændringerne.

Men hidtil er der forsket relativt lidt i, hvad der vil ske med bananer, kakao, kaffe, te, rørsukker, krydderier og andre eksotiske varer, der dyrkes i nogle af verdens fattigste lande.

Rapporten er tung og fyldt med tekniske detaljer, men essensen af den er, at klimaændringerne påvirker produktionen af de her varer i endnu højere grad, end de påvirker landbrugsproduktionen generelt.

70 procent af verdens fødevarer bliver produceret i de fattigste lande og af små familielandbrug, som bidrager mindst til klimaændringerne. Småbønderne i de lande er ekstremt sårbare, og de rammes allerhårdest. Hos dem handler hver dag om overlevelse. Hvis det pludselig regner i 14 dage, hvor det ikke skulle regne, er det en katastrofe. Vi ser ind i en mangedobling af fattigdommen, hvis vi bare fortsætter, som vi gør nu. Vi ser ind i et scenarie, hvor mange flere vil sulte.

Som det er i dag, har langt de fleste af verdens småbønder meget få muligheder for at sætte ind mod klimaforandringerne eller ændre på deres dyrkningsmetoder, fordi de hverken har pengene, viden eller adgang til ny teknologi.

Rapporten er derfor også et opråb til forbrugerne og producenterne om, at de småbønder, der dyrker dine fødevarer, har brug for, at du betaler en ordentlig pris, så de får flere penge til søge viden og omstille deres produktion.

Er du klar til at undvære din morgenkaffe?

Det handler dog ikke ’kun’ om fattige småbønder. Vi er også nødt til at gøre noget for vores egen skyld, hvis vi gerne vil fortsætte med at spise bananer og drikke kaffe ad libitum hver dag.

Vi oplever faktisk allerede mangel på råvarer. Lige nu ser vi det med kaffen, der stiger usædvanligt meget i pris på grund af uventet hård frost og tørke i Brasilien. Efterhånden vil flere dagligvarer blive til luksusvarer, der vil være forbeholdt de, som har råd til det. For eksempel bananer og chokolade.

I sidste ende handler det også om noget endnu mere alvorligt, nemlig vores egen velfærd. De ændrede levevilkår for bønderne i verdens fødekamre øger presset på os i den rigeste del af verden på langt mere fundamentale måder.

Alt for mange småbønder tjener så lidt, at de lever fra dag til dag, hvor de er nødt til at udpine jorden for at opnå så stor indtjening, så de kan brødføde deres egne børn. Deres eneste middel mod klimaændringerne er migration, fastslår rapporten.

I første omgang migrerer de til de store byer i deres eget land og til nabolandene. Der er mange om buddet, så ofte ender migranterne blot i fattigdom et nyt sted, hvorefter de vandrer videre til for eksempel Europa.

Sidste år mødte jeg en kaffebonde fra Costa Rica. Han kan ikke længere finde arbejdere i lokalområdet, fordi han og andre kaffebønder ikke er i stand til at betale en rimelig løn. Arbejdet som kaffebonde i dag er simpelthen for hårdt og svært at brødføde en familie på.

Vores forbrug kan være deres landbrugsstøtte

For verdens småbønder og kaffearbejdere er det ikke sådan lige at få taletid, for hvem stiller op for dem? Det er os i den her ende af verden, der i overført betydning skal være deres ’EU-landbrugsstøtte.’

Vi kan hjælpe med at sikre, at småbønderne får en ordentlig pris for deres varer i Danmark, så de kan klimatilpasse deres måder at dyrke afgrøderne på i deres eget land. Vi har viden, kompetencer, nye landbrugsmetoder, og vi kan hjælpe med forebyggelse og kampen mod afskovning og genanvendelse af vand.

Det skal vi ikke mindst, fordi klimaændringernes indflydelse på vores velfærd, vores fødevareproduktion og prisen på vores dagligvarer vil være en kæmpe omvæltning, og den er allerede i gang.

Bananen er ikke den største synder

Desværre er det ikke nemt for den almindelige forbruger at finde rundt i, hvad der er klimavenlige dagligvarer, og hvad der ikke er det, og fordommene florerer lystigt.

Det illustrerer en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk tydeligt. Her blev forbrugerne præsenteret for otte forskellige fødevarer, som de skulle rangordne efter, hvilke, de troede, var mest klimabelastende. Langt de fleste mente, at det måtte være bananen fra de varme lande.

Men det er det ikke. Bananen sejles nemlig til Europa og transporten er derfor langt mindre klimabelastende end varer, som transporteres med fly. Bananen har næsten heller ingen indpakning, da det er klaret fra naturens side. Derfor ender bananen på en fin 7. plads, mens den største klimasynder var roastbeefen, som tog førstepladsen.

Til regnskabet kan vi også tillægge det faktum, at det stadig er mere klimavenligt at dyrke råvarer i det fri end at dyrke dem i opvarmede drivhuse med kunstig belysning i Holland eller Danmark. Afklippede roser fra Afrika er f.eks. 5,5 gange mindre klimabelastende end roser fra drivhuse i Holland.

Vi skal investere i verdens småbønder

Hvis vi ikke får skabt et overskud ude hos verdens småbønder, får det store konsekvenser både for dem og os. I den aktuelle debat om klimavenlige varer og mad er vi derfor først og fremmest nødt til at tale om mennesker. Vi skal sikre bønderne en fair løn for deres råvarer, så de kan investere i deres egen produktion og overleve. Vi er f.eks. nødt til at investere i verdens fattigste kaffebønder, hvis vi fortsat vil drikke kaffe i det omfang, vi plejer, i Danmark og passe på vores klima.

Undersøgelse Tænk

Rapport Fairtrade International/EU