Vi kan gøre det bedre!

Debatindlæg af Camilla Erika Lerberg, adm. direktør i Fairtrade Danmark

Jeg er rigtig glad for regeringens engagement i spørgsmålet om børnearbejde i leverandørkæderne. Der er brug for både fokus og handling, hvis vi skal vende udviklingen i Vestafrika, og sætte en stopper for brug af farligt og skadeligt børnearbejde, i en af verdens fattigste regioner.

Opmærksomheden på emnet kommer i kølvandet på Danwatch’s observationer af børnearbejde på fire Fairtrade-certificerede familiefarme i Elfenbenskysten, der i torsdags blev diskuteret i et åbent samråd i regeringens Udenrigsudvalg på foranledning af Rasmus Nordquist (SF) og Christian Juhl (EL).

Vi har aldrig før, som forbrugere interesseret os mere for, hvordan vores varer produceres. Og som verdenssamfund, virksomheder og organisationer, har vi taget arbejdet med indfrielsen af verdensmålene til os. Alligevel er antallet af børnearbejdere i Elfenbenskysten steget de sidste par år, i takt med at produktionen af kakao også er fordoblet. Flere aktører – heriblandt Fairtrade og Red Barnet, har for nylig været ude og påpege at problematikken kun forværres af konsekvenser af Covid19-pandemien. Det er simpelhent ikke godt nok, at skadeligt og farligt børnearbejde stadig i dag skal være så stort et problem.

(Læs: Opråb: Børnearbejde vokser under økonomisk nedgang)

Fairtrade er til stede, hvor forholdende er værst

Skadeligt og farligt børnearbejde er totalt uacceptabelt i Fairtrade-systemet. Vi kontrollerer fast for det, og det er et meget tydeligt krav i vores standarder. Men vi har også altid været meget ærlige omkring det triste faktum, at vi ikke kan garantere, at der ikke kan forekomme børnearbejde ude hos de familiefarme, som vi certificerer. Derfor sker det hvert år at både vores kontrolorgan FLOCERT, lokale eller udefrakommende aktører finder eksempler på brug af børnearbejde, der strider mod vores krav.

Fakta: Fairtrade certificerer ikke store plantager med lønarbejdere i Vestafrika, men certificerer samt organisere i stedet kooperativer bestående af små lokale familiefarme. I dag producerer 129.000 familiefarme kakao på Fairtrade-vilkår i Elfenbenskysten.

Det Fairtrade kan garantere og tilbyde er, at vi har solide systemer på plads, der hjælper med at forebygge børnearbejde og håndtere det, når det opdages af os selv eller andre. Kakaoindustrien i Vestafrika er hårdt plaget af fattigdom, dårlige arbejdsforhold, ringe lønninger og især børnearbejde.

Netop derfor er vi der, fordi det er her, der er mest brug for os. Det er en kæmpe udfordring at arbejde i nogle af verdens fattigste områder. Vi kunne slippe for besværet og risikoen for at finde børnearbejde i vores system, hvis vi valgte kun at certificere kakaobønder i f.eks. Den Dominikanske Republik, hvor de strukturelle forhold og samfundsøkonomien er bedre. Men det er ikke Fairtrades mission!

Vores mission er at være der, hvor der er mest brug for, at vi er.

Enorme markedskræfter presser prisen i bund

Vejen ud af fattigdom er blandt andet en højere indkomst. Så hvordan sikrer vi, at kakaobønder får en fair pris for deres råvarer?

Fairtrade har den højeste minimumspris på kakao af alle certificeringsordninger – og den pris arbejder vi konstant med at få op. Desværre er det også sådan, at da vi hævede priserne med 20 % i oktober 2019, ja så faldt vores salg med 11 %.

Fakta: Fairtrade-certificeret kakao udgør 8,6 % af den samlede kakao, der kommer fra Elfenbenskysten, mens mærkningsordningen UTZ står for 26,7 % af markedet. Størstedelen af den kakao, der kommer fra Elfenbenskysten, er ikke certificeret.

Vi kæmper derfor hver dag mod stærke markedskræfter, som presser os på vores minimumspris og som vælger at købe konventionel kakao eller kakao fra billigere certificeringsordninger, fordi de ikke vil betale prisen. Men vi giver ikke op.

Heldigvis kan vi se at flere og flere forbrugere, producenter og detailkæder vælger Fairtrade til. Jeg blev også glad for at udviklingsministeren, erhvervsministeren samt fødevareministeren betragter Fairtrade som et vigtigt instrument i kampen for ordentlige arbejdsforhold og fair lønninger hos verdens små familielandbrug. Den opbakning betyder rigtig meget for mig, fordi den også viser, at forståelsen af at jagten på det perfekte eller illusionerne herom, ikke er vejen frem.

Der er brug for solide systemer, der har kompetencerne, erfaringerne, systemerne og den lokale tilstedeværelse. Selvfølgelig kan Fairtrades kontrol blive stærkere og bedre. Det arbejder vi også hele tiden på. Men vi har også brug for flere chokolade-producenter, som vil betale en fair pris – og gerne mere end minimumsprisen.

Den opbakning mærker vi heldigvis. 2019 blev et rekord-år for Fairtrade på det danske marked. Så, hvis bare vi sikrer os, at denne positive udvikling fortsætter, er jeg håbefuld. Også for de mange millioner af børnearbejdere ude i verden, som har ret til at gå i skole og til et liv med leg og læring.

Tak fordi du læste med.

Debatindlægget er bragt på LinkedIn