Fairtrade-honning og kokos-scrub

Det skal du bruge:

  • 2,5 dl Fairtrade-sukker
  • 1 dl smeltet kokosolie
  • 2 spsk rå Fairtrade-honning

Sådan gør du:

Miks alle ingredienser godt sammen. Du kan også benytte en el-håndmikser, hvis du ønsker en mere ”skummende” konsistens.
Kom herefter din nye scrub i en lufttæt beholder og glæd dig til blødere, mere opkvikket hud.

Du kan selv bestemme hvor ”grov” skrubben skal være, ved at justere mængden af sukker og kokosolie. Sukker virker eksfolierende og kokosolien er med til at fugte og blødgøre huden.

Brug scrubben over hele kroppen. Har scrubben fået en grovere tekstur, kan den være for hård for den fine hud i ansigtet. Påfør den i badet og skrub dig til lækker blød hud – med god samvittighed.

TIP: Du kan altid tilføje eller ændre ingredienserne til skrubben, så du får præcis den duft, konsistens og ønskede effekt som passer lige til dig. Tilføj fx 1 spsk olivenolie, sort te, kanel, vanilje eller et par dråber æteriske olie til din scrub.