Chokoladeballade med earl grey-chokoladecreme og bær

Antal: 10-12 personer

Det skal du bruge:

Chokoladeballade:

  • 200 g smør
  • 200 g mørk Fairtrade-chokolade
  • 250 g Fairtrade-rørsukker
  • 5 æg, let sammenpisket
  • 1 spsk. mel

Earl grey-chokoladecreme:

  • 200 g Fairtrade-mælkechokolade
  • 250 ml piskefløde
  • 30 g glukosesirup
  • 2 spsk løs Fairtrade earl-grey-te

Pynt:

  • Hindbær
  • Blåbær
  • Brombær
  • Frysetørret jordbær

Fremgangsmåde:

Husk, at du skal bage bunden, dagen inden kagen skal spises.

Chokoladeballade:

  1. Smelt smørret i en gryde, hak chokoladen og kom den i. Rør rundt, indtil chokoladen er smeltet. Tag gryden af varmen, og rør rørsukker i.
  2. Lad chokoladeblandingen køle lidt af, og tilsæt æggene lidt ad gangen. Vend til sidst mel i.
  3. Bag chokoladeballaden i en rund form (ca. 22 cm i diameter), foret med bagepapir i ca. 25 min ved 180 grader varmluft. Lad kagen køle af i formen.

TIP! Kagen skal føles lidt ubagt, for den sætter sig efter bagning. Opbevar kagen på køl, til du skal samle den.

Earl Grey-chokoladecreme

  1. Hak chokoladen. Bring piskefløden i kog sammen med glukosesirup og earl grey.
  2. Si teen fra, og hæld fløden direkte over chokoladen. Lad den stå i 2 minutter. Rør derefter rundt med en dejskraber, til massen er fint homogen.
  3. Lad cremen afkøle til stuetemperatur, og lad den derefter sætte sig på køl, gerne natten over. Tag chokoladencremen ud 30 minutter, inden den skal bruges.

Ved servering

Rør chokoladecreme godt igennem, og fordel den på chokoladekagen. Pynt med bær og frysetørret hindbær.