Brændte mandler
⏱ ca. 30 min.
Det skal du bruge:
- 2 dl vand
- 2 dl Fairtrade-rørsukker
- 2 dl mandler
Sådan gør du:
- Kom vand, Fairtrade-rørsukker og mandler på en pande og skru op på fuld blus.
- Rør rundt i massen og vent på at sukkerlagen koges ind.
- Når sukkerlagen begynder at smuldre, så skru ned for varmen.
- Vend mandlerne konstant indtil sukkeret sidder fast på mandlerne.
- Hæld de brændte mandler af panden og ud på et stykke bagepapir og lad dem køle af.
De brændte mandler er nu klar til at blive nydt. Vil du i stedet gemme dem? Så kan du komme dem i tætsluttet glas.
Velbekomme – og glædelig jul!