Alternative samarbejdsmodeller

Det er muligt at samarbejde med Fairtrade på andre måder end ved, at alle ingredienser, der kan være Fairtrade, skal være Fairtrade. 

Vi har alternative samarbejdsmodeller for kategorierne kakao, sukker og bomuld, fordi det åbner for øget salg for kooperativer – og for virksomheder.

Fairtrade Sourcing Programs (FSP) 

Sammen med vores partnere er Fairtrade kommet rigtig langt, men vi ønsker at skabe endnu større forbedringer for endnu flere bønder og arbejdere. FSP er en del af svaret på bøndernes ønske, fordi virksomhederne herhjemme får en mere fleksibel måde at arbejde med Fairtrade på, alt imens der ikke laves om på de høje standarder, som Fairtrade stiller til kooperativerne og til betaling for deres råvarer. Således ændrer FSP ikke noget ved Fairtrades minimumspris og Fairtrade-bonus. Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang med de nye samarbejdsmuligheder.

Jonas Giersing

Direktør, Fairtrade

Fairtrade Sourcing Programs (FSP) er en model for virksomheder, der ønsker at source råvarer fra Fairtrade-kooperativer, uden at alle ingredienserne i det færdige produkt er certificerede. Det kan i øjeblikket lade sig gøre ved at fokusere på kakao, sukker og bomuld. Dette fokus giver kooperativerne bedre muligheder for at sælge deres afgrøder på Fairtrade-betingelser – og virksomhederne får flere muligheder for at arbejde med Fairtrade. 
Internationale chokoladeproducenter, butikskæder og brands såsom Mars, Riegelein, COOP Schweiz, Lidl og Switcher har allerede engageret sig i denne model og køber i dag Fairtrade-kakao og Fairtrade-bomuld på disse vilkår. Herhjemme køber Sv Michelsen Chokolade og Paradis kakao på disse vilkår.

Særlige FSP-logoer

Læs mere om FSP for kakao her

sdf

Læs mere om FSP for sukker her

xbbn

Læs mere om FSP for bomuld her

lkjdf

For henvendelser om FSP: 

Andreas Hansen 
Produktchef 
andreas@fairtrade-maerket.dk 
31 68 28 50

Henrik Arnaa
Forretningsudvikler  
henrik@fairtrade-maerket.dk 
31 68 28 52 

Bemærk: Den nye model erstatter ikke den nuværende måde at arbejde med Fairtrade på, men er et supplement, som virksomheder og brands inden for bomuld, kakao og sukker (som ingrediens) kan benytte sig af. Modellen har ingen betydning for de øvrige råvarekategorier eller for de eksisterende Fairtrade-mærkede produkter.