Klimaændringer tvinger 120 millioner af verdens fattigste mennesker i knæ

Klimaændringer vil halvere dyrkningsarealet for kaffeproduktionen. Det får konsekvenser for mere end 120 millioner af verdens fattigste mennesker, der er afhængige af kaffeindustrien, viser ny rapport.

Kaffepest, forringet kvalitet af kaffebærrene og natursygdomme er konsekvenser af klimaændringerne og odds som kaffebønder verden over allerede kæmper imod. Ændrede klimaforhold påvirker den økonomiske sikkerhed i kafferegionerne, og temperaturstigninger og kraftigere regnskyl gør det sværere at dyrke kaffen. Det viser en ny rapport fra Climate Institute. Den anslår videre, at klimaændringerne i 2050 vil halvere det areal, man kan dyrke kaffe på, og at der i 2080 ikke længere vil være vild kaffe, hvilket er et vigtigt generisk produkt for at fremtidssikre kaffen.

Udsatte bønder og arbejdere
Naturen er slået. Og det kan ramme de over 120 millioner mennesker i verdens fattigste lande, der er afhængige af kaffeproduktionen. De fleste af kaffebønder, er småbønder med egen farm, og de har kun en lille mulighed for at tilpasse sig til klimaændringerne. I Asien og Afrika er produktionen allerede begrænset, fordi de tropiske lande er udsat for hedebølger og tørkeperioder. Og i Guatemala mistede kaffeproducenterne i 2012 hele 85 procent af deres jord, fordi det ikke længere var muligt at dyrke markerne.

Udfordringerne rammer ikke kun jorden, også på den sociale bane ser mange bønder sig slået. Eksempelvis giver temperaturstigningerne gunstige forhold for sygdomme som malaria. Og tørkeperioder bliver for mange bønder koblet sammen med fiasko og tab, hvilket øger angst, stress og depression, og får selvmordsraten til at stige.

Bæredygtige initiativer
Mere end nogensinde før efterspørger forbrugere verden over bæredygtige løsninger. Mange regeringer og virksomheder har allerede anerkendt problemet og er begyndt at handle. Fairtrade har videre valgt, at deres kaffeproduktion og forsyningskæde skal være CO2-neutral. Fairtrade har samtidig initiativer der skal forbedre levevilkår og arbejdsforhold for nogle af verdens fattigste bønder og arbejdere.   

Læs rapporten her:

Om Fairtrade

  • Fairtrade er en international mærkningsordning
  • Fairtrade arbejder for at forbedre fremtiden for bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste lande
  • Bønderne tjener en mindstepris for deres råvarer, og arbejderne tjener en minimumsløn. Begge grupper tjener derudover en bonus, som de for eksempel kan bruge på at bygge en skole eller sundhedsklinik.

Kontaktperson
Malene October Iversen, kommunikationsassistent
28714210, malene@fairtrade-maerket.dk