9 ud af 10 danskere kender Fairtrade

90 % af danskerne kender Fairtrade-mærket, og det gør mærkningsordningen til den næstmest kendte i Danmark, kun overgået af det røde økologi-mærke. Det viser en helt ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer. Det er især unge mellem 18-24 år, som synes godt om Fairtrade.  

Danskerne er godt bekendte med Fairtrade-mærket og i stigende grad på fornavn med mærkningsordningen. I 2015 kendte 86 % af danskerne mærket, men i 2016 er tallet steget til 90 %. Det viser en ny markedsanalyse fra Landbrug og Fødevarer. Der er også bred enighed om, at Fairtrade-mærket er troværdigt. 87 % af de adspurgte mener, at mærket er troværdigt, og det tal placerer Fairtrade på en tredjeplads over de mest troværdige mærkningsordninger på det danske marked – kun overgået af Ø-mærket og Svanemærket. Den høje kendskabsgrad, og oplevelsen af at Fairtrade-mærket er troværdigt, har positiv indflydelse på salget, som steg i 2015.

Etiske indkøb er vigtige for de unge
Det er i sær de unge, som har stor tillid til Fairtrade-mærket. Hele 94 % af de 18-24 årige vurderer, at Fairtrade-mærket er troværdigt. Selvom kendskabsgraden også er høj blandt denne gruppe, er det dog ikke dem, der lægger flest Fairtrade-mærkede varer i kurven, når de skal vælge i supermarkedet.

”Det er fantastisk, at kendskabet og troværdigheden til Fairtrade er så højt blandt de unge! Det viser, at de unge godt ved, at verden er større end køledisken nede i supermarkedet, og at de rent faktisk gerne vil være med til at passe på den. Selvfølgelig har man ikke et særligt stort rådighedsbeløb, når man ikke er så gammel, og derfor giver det god mening, at de ikke har mulighed for at købe lige så meget Fairtrade, som de måske gerne ville. Men de her tal tyder på, at det vil ændre sig i takt med, at de begynder at tjene flere penge,” siger Jonas Giersing, direktør, Fairtrade.

Selvom Fairtrade kan glæde sig over fremgangen i købsfrekvens, kendskab og troværdighed, er der også plads til forbedringer. Knap hver fjerde dansker ved ikke, om deres varer er Fairtrade-mærkede.

”Tallene tyder på, at selvom kendskabet til Fairtrade er i top, er der stadig mange, som køber Fairtrade-varer lidt ubevidst. Jeg vil derfor mene, at der er et potentiale for at gøre købet af Fairtrade-varer til et mere bevidst tilvalg for mange forbrugere,” siger en af hovedkræfterne bag undersøgelsen, Nina Preus, forbrugersociolog hos Landbrug & Fødevarer.

Fairtrade giver god samvittighed
Smag, pris og kvalitet er det absolut vigtigste, når danskerne handler dagligvarer, men der er også stor enighed om, hvad motivationen er for at købe Fairtrade-mærkede varer: Mere end halvdelen af den danske befolkning lægger vægt på at sikre bønder og arbejdere en fair pris for råvaren og fremme bedre arbejdsvilkår. Derudover forbindes Fairtrade ofte med god samvittighed og ansvarlighed – især blandt kvinder.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen blev drevet af Landbrug & Fødevarer og er gennemført i maj 2016 af Norstat blandt 1.028 deltagere (517 mænd og 511 kvinder) repræsentativt udvalgt for den danske befolkning i alderen 18-70 år.

Kontaktpersoner

  • Landbrug & Fødevarer
    Nina Preus, forbrugersociolog
  • Erhvervsøkonomisk Analyse & Markedsstatistik
    2135 5587, npre@lf.dk

 

  • Fairtrade fra mandag den 4. juli og frem
    Maja Kirk, kommunikationsassistent
    7023 1345, maja@fairtrade-maerket.dk 

Om Landbrug & Fødevarer

  • Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landmænd, fødevarevirksomheder og agroindustrien
  • Den danske fødevareklynge står for omkring en fjerdedel (24 %) af den samlede danske vareeksport – en eksport der har en værdi på 152 mia. kroner
  • Samlet set beskæftiger erhvervet 172.000. En væsentlig del af disse arbejdspladser ligger i yderområderne

Om Fairtrade

  • Fairtrade er en international mærkningsordning
  • Fairtrade arbejder for at forbedre fremtiden for bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste lande
  • Bønderne tjener en mindstepris for deres råvarer, og arbejderne tjener en minimumsløn. Begge grupper tjener derudover en bonus, som de for eksempel kan bruge på at bygge en skole eller sundhedsklinik