20 February, 2017

Vi burde ikke have en mærkedag for social retfærdighed

kyut
Af Jonas Giersing, direktør, Fairtrade

Der burde ikke være behov for at mærke de varer, hvor bønder og arbejdere har fået en fair betaling. Ligesom der heller ikke burde findes en mærkedag for social retfærdighed. Men sådan er verden ikke, og derfor eksisterer Fairtrade, og derfor er det i dag international dag for social retfærdighed.

FN’s generalforsamling har udråbt dagen i dag, den 20. februar, som international dag for social retfærdighed. Men i mine øjne er hver eneste dag vigtig i bestræbelserne på at skabe en mindre skæv verden. Det sker tydeligvis ikke af sig selv.

For Fairtrade handler social retfærdighed om at få globaliseringen til at fungere for mennesker i nogle af verdens fattigste lande og ikke kun for virksomheder, supermarkeder og forbrugere i de rige dele af verden. Virkeligheden er, at meget af den mad, vi spiser her i Danmark, bliver dyrket af fattige bønder og arbejdere, der knokler dag ud og dag ind, men som bliver betalt så lidt, at de ikke kan sætte mad på bordet til deres egne familier. Det er socialt uretfærdigt.
Sat lidt på spidsen kan man sige, at vores nemme adgang til gode og billige varer i vores del af verden ofte bygger på, at der opstår ulighed og fattigdom blandt de mennesker, der dyrker afgrøderne i den anden ende af verden. Spørgsmålet er, om vi ville købe varerne, hvis vi kendte til de forhold og vilkår, som de er produceret under.

Jeg tror, at de fleste ville svare nej. Problemet er bare, at det er de færreste, der ved, hvor vores morgenkaffe stammer fra, og hvordan vores kakao bliver dyrket. Det arbejder Fairtrade og andre organisationer på at ændre, så vi hver især bliver i stand til at tage stilling til vores varer og kan være med til at slå et slag for en mere retfærdig verden – ét indkøb ad gangen.

Verden har brug for handling
Der er brug for, at mange forbrugere handler, hvis verden skal blive mere fair. Derudover skal politikerne på banen og finde løsninger på de kriser, vi befinder os i.
For eksempel kunne man på den internationale dag for social retfærdighed godt ønske sig en socialt retfærdig handelspolitik, der gavner alle mennesker, miljøet og klimaet, og som fremmer menneskerettigheder, ligestilling og arbejdstagerrettigheder.

Man kunne også ønske sig en mere grundlæggende debat om årsagerne til social uretfærdighed og global fattigdom, for slet ikke at tale om en erkendelse af, at tidens store flygtningekrise i høj grad skyldes social uretfærdighed og fattigdom. Jeg læste forleden, at antallet af såkaldte fattigdomsflygtninge eller klimaflygtninge overstiger antallet af mennesker, der flygter fra voldelige og væbnede konflikter. Det understreger behovet for konkret handling for mere social retfærdighed.
Men dagen i dag handler også om den mere nære sociale uretfærdighed. For mens det er tydeligt, at markedskræfterne og globaliseringen generelt set har forbedret levevilkårene for rigtig mange mennesker verden over, er der også store befolkningsgrupper i Vesten, som er koblet af og lever i arbejdsløshed og fattigdom. Det er jo nærmest pinligt, når man i øvrigt ser på graden af velstand i Danmark og resten af den vestlige verden.

Jeg tror basalt set på markedskræfterne, globalisering og frihandel, men den udgave af modellerne, som vi er vidne til i dag, er desværre ikke socialt retfærdig. Vi kan gøre det meget bedre, og heldigvis har verdenssamfundet besluttet sig for en række fornuftige bæredygtighedsmål – FN’s Sustainable Development Goals – som vi alle uden undtagelse bør arbejde aktivt for.

De fleste af målene handler om social retfærdighed, så lad os, om ikke andet, benytte den internationale dag for social retfærdighed til at reflektere over, hvordan vi hver især og sammen kan bidrage til opfyldelsen af bæredygtighedsmålene. De, der forandrer verden, er dem, der handler.

Bloggen er oprindelig skrevet til og udgivet af Mandag Morgen den 20. februar 2017.

Skriv kommentar

 
 
 

Blog

Kategorier