17 February, 2017

Hvorfor skal jeg købe Fairtrade-mærket chokolade?

FairChoko
Af Redaktionen. Foto: Linus Hallgren

Chokoladehylderne kan være lidt af en jungle at finde rundt i. Der findes et hav af forskellige chokoladebarer, og det kan være svært at kende forskel på indholdet bag papiret. Der findes heldigvis et simpelt værktøj, du kan bruge, når du ønsker at træffe et fair valg ved chokoladehylden – gå efter Fairtrade-mærket.


Hvorfor så vælge Fairtrade-mærket chokolade?
Undersøgelser viser, at børnearbejde er udbredt i kakaoindustrien. Selvom der gang på gang bliver sat fokus på problemet, er problemet stigende. I bund og grund handler børnearbejde om fattigdom. En af de vigtigste faktorer til bekæmpelse af børnearbejde er at gøre uddannelse tilgængeligt.
Fairtrade arbejder for at skabe bedre forhold for kakaobønderne for på den måde at reducere børnearbejde.

Gennem Fairtrade får bønderne:

  • En mindstepris for deres produkt, der dækker omkostningerne ved bæredygtig produktion. Når forældre får råd til at sende deres børn i skole reduceres risikoen for, at børnene bliver sendt i arbejde.
  • Udover selve prisen på kakaoen, følger der også en Fairtrade-bonus. Denne bonus kan for eksempel bruges til at bygge en skole i lokalsamfundet.
  • Krav om demokratiudvikling – eksempelvis at hver bonde har ret til at udtrykke sine synspunkter og deltage i de beslutningsprocesser, som foregår.

Desuden arbejder Fairtrade for at etablere partnerskaber mellem kakaoproducenter og børnerettighedsorganisationer, der tilbyder uddannelse og redskaber til at modvirke børnearbejde.

Læs mere om Fairtrade-chokolade her

Led efter Fairtrade-mærket chokolade, næste gang din søde tand trænger til forkælelse!  



Skriv kommentar

 
 
 

Blog

Arkiv

Kategorier