18 March, 2016

Den bitre sandhed om chokoladen i dit påskeæg

Af Jonas Giersing, Direktør

Bloggen er oprindelig skrevet til og udgivet af Mandag Morgen 16. marts 2016. 

Er du klar over, at dit påskeæg måske er produceret af børn? Børnearbejde er langt fra en sjældenhed i kakaoindustrien, og omfanget er stigende. Det er ikke ligetil at finde en løsning, for sikkerheden i skolerne kan være så dårlig, at det ikke altid er et bedre alternativ for børnene.   


Det er påske, og supermarkedernes hylder bugner af chokolade i alle former og farver. De seje chokoladeæg og søde påskekaniner kan få de flestes tænder til at løbe i vand. I hvert fald indtil man begynder at tænke over, hvor mange børn der har udført skadeligt arbejde for at producere chokoladen. Mine børn skal selvfølgelig have et påskeæg. Men de skal have et, der er produceret etisk ansvarligt. For børn skal spise chokolade, ikke producere det.

Hovedparten af ​​verdens kakao dyrkes i vestafrikanske lande som Ghana og Elfenbenskysten. Disse lande er kendetegnet ved udbredt fattigdom, og mange familiers indkomst afhænger af kakaodyrkning. Kakaodyrkning er hårdt arbejde med en høj risiko for skader, og det er tit underbetalt. Levestandarden er lav i landsbyerne, hvor kakaobønderne bor, og hvor mange mangler en basal fornødenhed som f.eks. rent drikkevand. Mange landsbyboere er nødt til at gå i timevis for at hente vand, som ofte er beskidt, hvilket fører til spredning af sygdomme.

Børnearbejde forekommer primært på grund af fattigdom, og det seneste årtis feltstudier har vist, at børnearbejde er udbredt i kakaoindustrien. Meget udbredt. En nyere undersøgelse udført af det amerikanske Tulane University viser, at mængden af børnearbejde i kakaoindustrien er steget med 21 pct. siden 2008/2009.

Hundredtusindvis af børn skønnes at arbejde under slavelignende forhold i kakaoindustrien. I stedet for at gå i skole tvinges børnene til at påtage sig farlige opgaver, såsom at svinge tunge og skarpe macheter til at høste kakao og sprøjte med kemikalier uden beskyttelsesudstyr.

Dog er det vigtigt at huske på, at der er flere former for arbejde, som udføres af børn, og at alt ikke er skadeligt. Grundlæggende er børnearbejde problematisk, når det strider imod de internationale konventioner, når barnet lider fysisk og/eller psykisk overlast, ikke har adgang til skolegang m.m.

Skoler er ikke sikkert alternativ
Spørgsmålet om børnearbejde er enormt komplekst, og derfor er problemet vanskeligt at løse. Umiddelbart skulle man mene, at det ville være bedre for børnene at gå i skole end at arbejde, men skolerne i den del af verden er ikke altid en dans på roser.

For at få et bedre indblik i problematikken har Fairtrade udført interviews og fokusgrupper i over 10 lande med 1.000 børn og unge i skolealderen.  En måde at gå til spørgsmålet om børnearbejde på, er nemlig at lytte til de børn, der er i arbejde eller på vej til at blive presset ud i det. Børnene i kakaoindustrien har blandt andet fortalt, at uddannelse ikke altid er et reelt alternativ til arbejde. Dels fordi niveauet i undervisningen er for lavt, dels fordi det ofte koster penge at gå i skole og/eller anskaffe sig bøger – men også fordi, der kan være problemer med sikkerheden omkring skolerne.

Selv om det at arbejde i familiens landbrug sker på bekostning af deres uddannelse, er der mange af børnene, der ikke kan se et mere sikkert alternativ. Og det gælder desværre ikke kun i kakaoindustrien. Børn i kakao-, sukker-, bomulds- og tédyrkende samfund har blandt andet rapporteret om sexchikane begået af lærere. I Sydamerika rapporterede en gruppe piger, at der foregik seksuelle overgreb i skolen, men lærerne sagde, at de skulle tie stille omkring det, for ellers ville de blive bedt om at forlade skolen, og hvis ordet spredte sig i samfundet, ville de måske også blive nødt til at forlade det.

Det er tydeligt, at for at skabe en livsændrende uddannelse, der kan holde børn væk fra børnearbejde, er en bygning, bøger og undervisere ikke nok. Vi må alle, dvs. virksomheder, etiske mærkningsordninger, regeringer, nonprofit-organisationer, forbrugere osv., sætte fokus på at stoppe overgrebene og gøre skolerne til et sikkert alternativ til børnearbejde.

Fairtrade arbejder på at bekæmpe børnearbejde
Fairtrade arbejder i områder, der er kendt for at have problemer med børnearbejde. Vi har klare standarder og regler, når det kommer til børnearbejde. Vi følger de internationale konventioner, og vi laver løbende kontrol, både anmeldt og uanmeldt, med kooperativerne. Men vi kan ikke, hvor højt jeg end ville ønske det, garantere, at der ikke også foregår børnearbejde i vores system. Men jeg kan garantere, at vi tager problemet seriøst, og at hvis vores kontroller viser tegn på børnearbejde, handler vi på det med det samme. Vores reaktion er først og fremmest fokuseret på at få børnene i sikkerhed og derefter at skabe langsigtede løsninger for de involverede børn og kooperativer.

Jeg mener, at certificeringsordninger som Fairtrade er en væsentlig del af løsningen i spørgsmålet om børnearbejde. Først og fremmest fordi ordningerne arbejder aktivt for at bekæmpe den grundlæggende årsag til børnearbejde, nemlig fattigdom.

I al beskedenhed mener jeg desuden, at særligt Fairtrade som system har en række forcer: Ikke mindst den såkaldte Fairtrade Bonus, der giver bønderne økonomisk overskud til at investere i sociale projekter til gavn for dem selv og deres familier, samt den megen fokus på selvbestemmelse, som giver bønderne en følelse af ejerskab også i forhold til indsatsen mod børnearbejde.

Som forbruger kan du bidrage til kampen mod børnearbejde ved at forholde dig kritisk til, hvilke varer du lægger i indkøbskurven. Når du skal ud og købe påskeæg og chokolade, så gå efter de produkter, der bærer et etisk certificeringsmærke som for eksempel Fairtrade-mærket.

Regler er ikke nok
Jeg skal ikke være bleg for at erkende, at problemet med børnearbejde er så komplekst, at regler og standarder ikke er tilstrækkeligt.

I nogle af de samfund, hvor børnearbejde finder sted, kan det være en stor udfordring for bønderne at italesætte problemet. Det skyldes, at det ikke er alle samfund, der anerkender problemets eksistens, og at nogle bønder frygter at blive afvist, hvis de bringer det frem i lyset. For at komme børnearbejde til livs, skal det være muligt for bønderne at udøve deres rettigheder til at diskutere, analysere og komme med løsningsforslag på problemerne og på den måde gøre brug af deres lokale forståelse for potentielle situationer, der kan være skadelige for børnenes velbefindende.

Jeg mener, at det er afgørende at inddrage bønderne i kampen mod børnearbejde så meget som muligt. De skal udgøre et lokalt lederskab og opfordres til at yde en indsats, der supplerer de regler, som Fairtrade-standarderne sætter for børnearbejde. Det er der heldigvis mange af kooperativerne, der er interesserede i. Det har også vist sig, at der er et stort potentiale i at involvere samfundets unge i at finde løsninger. Derfor opfordrer Fairtrade til, at kooperativerne etablerer systemer, der skal afhjælpe børnearbejde. Fairtrade støtter kooperativerne i etableringen af systemerne, som designes med de unges input og reflekterer samfundets forståelse og realiteter. Fairtrade-kooperativer i mange lande blandt andet Elfenbenskysten har valgt at indføre systemerne.

For at bekæmpe børnearbejde i kakaoindustrien og alle andre steder skal der etableres lokalt lederskab i bøndernes samfund, som tager kampen op og retter opmærksomhed mod problemet. Det skal vi i forbrugerlandene støtte op om på alle de måder, det er os muligt og desuden sørge for at betale fair priser for bøndernes råvarer.

Kampen mod fattigdom og børnearbejde er et fælles anliggende.

Skriv kommentar