Kylling i karry

Karry og kylling er altid et godt match - og denne kylling i karry er ingen undtagelse. 

Opskriften er lavet af Thomas Alcayaga.
Kylling i karry (4 pers.)

Du skal bruge

  • 400 g kylling (bryst)
  • 1 dåse ananas (Fairtrade)
  • 1 stort løg
  • 3 gulerødder
  • 2 spsk karry
  • 6-7 dl hønsefond (eller vand)
  • Salt
  • Peber (Fairtrade)
  • 2 spsk. mel og 1 dl vand til jævning.
  • Ris som tilbehør
  • Pynt: Peanuts og rosiner

Sådan gør du
På en pande kommes 2 spsk. olie og cirka 1 spsk. karry. Steg karryen til det begynder at dufte. Kom fintsnittede løg på og steg til de er gennemsigtige. Herefter kommes kyllingen på. Steg et par minutter. Tilsæt skiver af gulerødder og tern af ananas. Kom siruppen fra ananasen ved og kom fond på til det står cirka 1 cm over det resterende i gryden. Lad det simre 20-30 minutter ved mellem varme.

Ryst en jævning af mel og koldt vand. Kom cirka halvdelen i gryden og lad det få et opkog. Skal din sovs være tykkere, kom lidt mere ved. Sørg for at det koger godt igennem, da det ellers kan efterlade en smule smag af mel. Smag til med salt, peber og eventuelt mere karry.

Server med kogte ris og top op med peanuts og rosiner for ekstra knas.