Moccatino

Kaffe og chokolade pryder begge denne drik - og vi er vilde med kombinationen!

Opskriften er lavet af Nada Cay.
Moccatino (1 pers.)

Du skal bruge

  • 25 g mørk chokolade med ingefær + lidt til pynt (Fairtrade)
  • 2 dl mælk
  • 2 dl stærk kaffe (Fairtrade)
  • 0,25 dl piskefløde

Sådan gør du
Hak chokoladen. Bring mælken i kog og rør chokoladen i. Hæld kaffen i og rør det sammen.

Pisk fløden til skum og hæld drikken i et højt glas.

Læg flødeskum på toppen og drys revet chokolade over.