Kommunikationspraktikant til Fairtrade


Du får et hæve-sænkebord. Så du både kan sidde og stå, og vi har sågar en bold til afveksling. Du får udsigt til toppen af Rundetårn og syv rare kollegaer på et åbent kontor i København. Du får også en praktikplads, hvor der er fart over feltet med idebrygning, pressehåndtering, SoMe-indhold, kampagne-planlægning og internationalt samarbejde. Paletten af arbejdsopgaver er bred, og vi vil elske at få dine talenter i spil i vores tætte kommunikationsteam.

Om dig

Det er vigtigt for os, at du kan lide at skrive, er nysgerrig og har lyst til at indgå i teamet. Du kommer til at prøve kræfter med en række forskellige kommunikationsdiscipliner og kommer til at skulle tænke kreativt, når vi ideudvikler.

Om teamet

Du bliver en del af Kommunikations- og Community-teamet. Udover at vi er søde og rare samt brygger kaffe i noget nær verdensklasse, arbejder vi ud fra en device om stor personlig frihed og stram faglig styring. Vi samarbejder tæt og løber stærkt til tider. Men vi stopper også ofte op og fejrer vores resultater.

Om Fairtrade

Fairtrade er en non-profit og uafhængig mærkningsordning. Vi er en international organisation, og her i Danmark arbejder vi for, at stadig flere varer bærer Fairtrade- mærket, flere butikker sælger dem, og flere forbrugere køber dem. Alt sammen til gavn for bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste lande, som derved får forbedret deres arbejds- og levevilkår.

Praktisk
Start: August 2017 – startdato kan være fleksibel

Vi er fleksible med dine timer i forhold til eksamensperioder og andre vigtige milepæle i dit liv.

  • Vi kalder til samtaler løbende og håber at høre fra dig hurtigst muligt.
  • Vi vil elske at se nogle af dine tidligere skriverier eller projekter. Du må meget gerne medsende et evt. link til portfolio, artikel eller projekt etc. (LinkedIn, Instagramkonto, hjemmeside). Det er dog ikke et krav til din ansøgning.
  • Send din ansøgning og CV i én samlet fil senest d. 17.maj kl 12 til louise@fairtrade-maerket.dk

Yderligere information
Kommunikationschef Louise Elver på telefon 31 68 28 51 eller e-mail louise@fairtrade-maerket.dk