Blomster

Handel med afskårne blomster er en kæmpe industri. Den globale handel med blomster estimeres til at være 100 milliarder dollars værd om året.

Flower WorkersHolland er en af de største eksportører af afskårne blomster og står for 55 % af handlen efterfulgt af Colombia, Ecuador og Kenya.

Industrien bliver i stigende grad vigtigere for økonomien i fattige lande, da den indbringer afgørende udenlandsk valuta. De fleste blomster produceres på kommercielle blomsterfarme og skaber jobmuligheder for millioner af arbejdere. Colombias blomstereksport skaber for eksempel en indkomst for omkring 800.000 mennesker, mens Kenyas blomsterindustri skaber en vital indkomst for op mod 2 millioner mennesker og er landets næststørste eksportindkomst inden for landbrug. 

En stor del af arbejderne i blomsterindustrien er fattige, mindre uddannede og sårbare kvinder. Industrien har længe haft ry for dårlige arbejdsvilkår som lav løn, overfyldte boliger og undertrykkelse af fagforeninger. Gennem den sidste årrække er vilkårene blevet forbedret i mange lande, men der er stadig udfordringer nok at tage hånd om. 

Fairtrade stræber mod at forbedre vilkårene for arbejderne ved at arbejde med Fairtrade-certificerede blomsterfarme. Målet er at sikre anstændige vilkår for de ansatte og beskytte deres rettigheder. Disse rettigheder omfatter økonomiske, miljømæssige og sociale dimensioner, men har også til formål at give arbejderne en stemme og en styrke til at træffe egne valg. Fairtrade International udførte for nylig en undersøgelse blandt tre certificerede blomsterplantager i Ecuador, som gav nyttig indsigt i, hvordan arbejderne ser deres egen udvikling, og hvordan Fairtrade kan hjælpe dem med at nå deres mål. 

Arbejdere tjener en Fairtrade-bonus, som de kan investere i projekter efter eget valg. Denne video om Ravine Roses, en Fairtrade-certificeret blomsterfarm i Kenya, viser, hvilken forskel midler fra Fairtrade-bonussen har gjort for arbejderne og deres lokalsamfund samt udviklingen i regionen.

Mød Blomsterbønderne og arbejderne

  • bigot

    Bigot Flowers Ltd, Kenya

    OBS: Portrætterne er desværre på engelsk. Beklager ulejligheden, som det medfører.

    Bigot Flowers Ltd started growing roses in 2002. When they achieved Fairtrade certification in 2008, they made lots of positive changes.

  • primarosa

    Primarosa Flowers Ltd, Kenya

    OBS: Portrætterne er desværre på engelsk. Beklager ulejligheden, som det medfører.

    Primarosa Flowers has set itself the goal of being the leader in its region in the implementation of environmentally friendly agricultural practices.

  • ravine roses worker

    Ravine Roses, Kenya

    OBS: Portrætterne er desværre på engelsk. Beklager ulejligheden, som det medfører.

    Ravine Roses is part of Karen Roses Limited Group, a company established in 1989 by the Kotut family.