Vestjyllands højskole er blevet Fairtrade uddannelse

vh

Lørdag d. 24. februar blev Vestjyllands højskole kåret som en Fairtrade uddannelse. 

I naturskønne omgivelser tæt på Ringkøbing ligger Vestjyllands højskole. En højskole, hvor bæredygtighed og økologi er en naturlig del af hverdagen. Lørdag eftermiddag d. 24. februar kunne højskolen også bryste sig af at være en Fairtrade-uddannelse, da de modtog deres diplom. Det er en indsats, som Fairtrade sætter stor pris på:

   ”Det er stort for alle i Fairtrade, at Vestjyllands højskole bliver en Fairtrade uddannelse. På den måde er de med til at udbrede kendskabet til fair global handel, og det er der i den grad brug for”, udtaler kommunikationschef, Louise Elver.  

Et stort tillykke til Vestjyllands højskole skal det lyde fra os i Fairtrade. Vi glæder os til at følge jeres færd. 


Om Fairtrade uddannelse: 
At være Fairtrade uddannelse indebærer bl.a. at man inddrager global handel i undervisningen. Alle uddannelsesinstitutioner i Danmark har mulighed for at blive en Fairtrade uddannelse og på den måde hjælpe bønder og arbejdere i den tredje verden.  

Læs mere om Fairtrade uddannelse her