Nespresso lancerer limited edition Fairtrade-mærket kaffe

Nespresso

Nespresso lancerer to nye Limited Edition kaffer: Ethiopia Yirgacheffe og Colombia Aguadas. Kafferne er Fairtrade-certificerede og kan købes i en yderst begrænset periode fra den 2. oktober.

De Fairtrade-mærkede Ethiopia Yirgacheffe og Colombia Aguadas kaffer er en naturlig forlængelse af Nespressos fokus på bæredygtighed, som har været i centrum siden 1991. Nespresso lancerede i 2004 et omfattende bæredygtighedsprogram i samarbejde med Rainforest Alliance – AAA Sustainable Quality Program – og siden 2013 har Nespresso samarbejdet med den internationale Fairtrade-mærkningsordning om at sikre bedre vilkår for kaffebønderne. 

”Vi har udvalgt kaffe fra regioner, hvor kaffefarmene er 100 pct. Fairtrade-certificerede, og derfor har det været muligt at lancere de to Fairtrade-certificerede limited editions. Ethiopia Yirgacheffe og Colombia Aguadas er en del af vores eksklusive Explorations-serie og desuden begge Pure Origins kaffer,” fortæller marketingdirektør Gitte Sarlvit fra Nespresso.

”Det er stort, at Nespresso er gået ombord i Fairtrade, for det betyder, at flere bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste lande kan sælge deres kaffe på mere fair vilkår. Fairtrade er i en rivende udvikling, og jeg håber, at danskerne vil tage godt i mod de nye kapsler,” siger Jonas Giersing, direktør, Fairtrade. 

Uudforsket land og unikke kaffeskatte vækkes til live

Explorations-serien består af eksklusive og sjældne kaffer, der hver især har en helt unik historie og smagsprofil. De to nye kaffer i serien, Ehtiopia Yirgacheffe og Colombia Aguadas, er ingen undtagelse. 

”Ehtiopia Yirgacheffe er en historie om en omhyggelig og dedikeret indsats for at vække en glemt kaffeskat til live, og Colombia Aguadas er historien om en særlig fermenteringsproces, håndværk og kærlighed til kaffe,” fortæller Kathrine Fisker, kaffeambassadør hos Nespresso Danmark. 

Fakta: 

Ethiopia Yirgacheffe og Colombia Aguadas er begge Pure Origins, hvilket betyder, at kaffen er blevet indhentet fra en enkelt farm eller en gruppe af farme, som ligger i en bestemt region. Ethiopia Yirgacheffe og Colombia Aguadas vil være tilgængelige i en kort periode i en duo-pack med 10 af hver variant til 180 kr. i Nespresso Boutiques samt via Nespresso App og website fra 2. oktober. 


ETHIOPIA YIRGACHEFFE 
  • Historien bag: Yirgacheffe-kaffe fra Etiopien var oprindeligt en anerkendt skat i kaffeverdenen, takket være karakteristiske noter af bergamot, citrus og jasminblomster. Efter ændrede handelsruter og måden etiopisk kaffe blev solgt på, blev disse specifikke noter udvandet, og det blev svært at finde Yirgacheffe-kaffe af høj kvalitet. Nespressos kaffeeksperter ønskede at bringe den oprindelige smag af Yirgacheffe tibage, så de begyndte en omhyggelig søgen og måtte sortere uendelige mængder kaffepartier for at genskabe disse delikate og karakteristiske aromaer og skabe den unikke smag af Yirgacheffe – en smag, der lever op til sit respekterede omdømme blandt kaffeelskere. 
  • Smagsnoter: Et letristet, fløjlsblød kaffe med noter af hvide blomster og strejf af aromatiske orangeblomster og nødder. 
  • Serveringsforslag: Espresso (40ml). Nydes bedst sort, men kan også tilsættes mælk og nydes eksempelvis som en Latte Macchiato. Med mælk vil denne kaffe blive endnu mere aromatisk med overraskende blomsterlige noter. 

COLOMBIA AGUADAS 

  • Historien bag: Colombia Aguadas er en historie om kaffehåndværk og kærlighed. Under et besøg i Aguadas i Columbia blev Nespressos kaffeteam fortryllet af en forbløffende og uventet kaffeprofil. For at lære mere indgik agronomerne et tæt samarbejde med de lokale kaffefarmere for at finde frem til, hvilke specifikke processer, der havde skabt den utrolige smag. Svaret var en lang fermenteringsperiode grundet de kolde nætter højt oppe i Aguadas-bjergene, 100 % soltørring og en meget selektiv håndplukning. 
  • Smagsnoter: En letristet espresso med en særlig sødme, som minder om kandiserede æbler og røde bær. 
  • Serveringsforslag: Espresso (40ml). Nydes bedst sort, men kan også nydes som en Latte Macchiato. Mælk passer perfekt til denne espresso og resulterer i en elegant og cremet drik, med en sød karamelliseret og frugtig note. 

Pressekontakt: 

Har du brug for yderligere information eller billeder, er du velkommen til at kontakte Emilie Holmbo Jensen på telefon 25 18 70 90 / e-mail emje@relationspeople.dk 


Fakta om Fairtrade

  • Fairtrade er en international mærkningsordning
  • Fairtrade arbejder for at forbedre fremtiden for bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste lande
  • 9 ud af 10 danskere kender Fairtrade-mærket

Om Nespresso
Nestlé Nespresso SA er verdensomspændende pioner og markedsleder inden for portionskaffe af højeste kvalitet. Virksomheden arbejder med mere end 70.000 landmænd i 12 lande gennem sit AAA Sustainable Quality ™ program for at integrere bæredygtighedspraksisser på landbrug og i de omkringliggende områder. Programmet, der blev lanceret i 2003 i samarbejde med The Rainforest Alliance, hjælper med at forbedre udbyttet og kvaliteten af høsten, sikre et bæredygtigt udbud af kaffe af høj kvalitet og forbedrer levevilkårene for landmænd og deres lokalsamfund. 
Med hovedkvarter i Lausanne, Schweiz, opererer Nespresso i 69 lande og har mere end 12.000 medarbejdere. I 2016 drev Nespresso et verdensomspændende retailnetværk af mere end 600 boutiques. For mere information besøg www.nestle-nespresso.com eller www.nespresso.dk.

Genanvend dine kaffekapsler
Nespressos ambition er at give flest mulige kaffekapsler nyt liv. I Danmark kan forbrugere aflevere deres brugte Nespresso kaffekapsler ved mere end 1.500 genanvendelsespunkter spredt ud over hele Danmark eller bestille afhentning af kaffekapslerne derhjemme ved levering af nye kaffekapsler. Nespresso Grands Crus er forseglet i aluminiumskapsler, fordi aluminium er det eneste materiale, der kan beskytte kaffens op til 900 aromaer mod lys, luft og andre smagsfjender. Og så kan aluminium genanvendes i en uendelighed uden at miste sin kvalitet.