9 april, 2018

Vil vi betale prisen for bæredygtig kakao-produktion?

Af Carla Veldhuyzen van Zanten, Senior Advisor Sustainable Livelihoods, Fairtrade International

   

”Bare rolig, bønder opgiver ikke kakao”. Sådan lød overskriften for et par uger siden i en artikel, der handlede om afgrødens fremtid. Mange chokolade-elskere sukkede af lettelse. Men artiklen beskrev også, at situationen for kakaobønder i Vestafrika langt fra er en dans på roser. Alligevel er kakao fortsat den bedste mulighed for mange bønder. I Elfenbenskysten, som er verdens største eksportør af kakao, er der simpelthen ikke nogen alternativer, der giver bønderne en relativ stabil indtjening. Men det betyder desværre ikke, at kakao er en god forretning... 

På trods af industriens og andre aktørers mange anstrengelser for at gøre kakao mere bæredygtig, er forbedringerne blevet spist op af lavere kakaopriser, hvilket minimerer den samlede gevinst for bønderne. Og derfor lever flertallet af kakaobønderne fortsat i ekstrem fattigdom, hvilket er hovedårsagen til en række andre problemer fra børnearbejde til massiv skovrydning, som vi desværre kender alt for godt.

Selv Fairtrade-kakaobønder undgår ikke denne virkelighed. Vores nye husstandsindkomst-undersøgelse blandt kakaobønder i Elfenbenskysten viser en hård virkelighed, som kræver yderligere handling.

Forestil dig en typisk landmandshusstand i Elfenbenskysten: Et par først i halvtredserne med seks hjemmeboende børn, hvoraf den ene er i den erhvervsaktive alder, som hjælper til på gården. De ejer omkring seks hektar jord, hvor de hovedsageligt dyrker kakao, men også madbananer, kassava og grøntsager til eget forbrug. Det, de ikke selv spiser, bliver solgt på det lokale marked. For at kunne opretholde en anstændig levestandard, skal de have en estimeret indtægt på 6.133 US dollars om året (også kaldet leve-indkomst). Dette beløb dækker en nærende kost, anstændig bolig med ordentlige hygiejneforhold, skolepenge til børnene, sundhedsforsikring og lignende basale behov samt et mindre beløb til uforudsete begivenheder. Men den gennemsnitlige husstand tjener kun 2.700 US dollars – hvilket er under Verdensbankens ekstreme fattigdomslinje. Kun 12 procent af kakaohusstandene i undersøgelsen tjener en leve-indkomst.

Fairtrades mission er at styrke bønder gennem handel, så de kan opnå bæredygtige levevilkår – og mange steder fungerer vores model. Men denne undersøgelse understreger, at i Elfenbenskysten forhindrer underliggende udfordringer fortsat de fleste kakaobønder i at tjene en anstændig indkomst, og at der er brug for meget mere handling for at lukke denne fattigdomsfælde.

Lad os se på vores typiske husstand igen. De producerer i øjeblikket lidt mere end 400 kilo kakao per hektar, hvilket kun er halvdelen (eller endog en fjerdedel, afhængigt af hvem du spørger) af, hvad der anses for at være en passende mængde afgrøder. Men for at øge deres udbytte skal de plante nye træer, købe gødning og ansætte arbejdere – men hvordan kan de det, når deres indtægter kun lige akkurat er tilstrækkelige til at brødføde familien? Uden midler til at investere i produktionen forbliver udbyttet lavt.

Fairtrades minimumspris er hidtil blevet fastsat ud fra princippet om at dække bøndernes gennemsnitlige omkostninger ved en bæredygtig produktion. Prisen tager dog ikke højde for, hvad der er nødvendigt for at øge deres produktivitet, så de kan opnå højere indtægter. Når vi fornyer vores prismodel, tager vi disse aspekter i betragtning. En bæredygtig pris skal gøre det muligt for bønderne at få dækket disse omkostninger samt tillade en margen, så de kan opnå en leve-indkomst.

Selvom der stadig pågår en dataanalyse for at fastlægge en ’referencepris for en leve-indkomst’ – eller den pris der er nødvendig, for at bønderne kan opnå en leve-indkomst – kan vi med sikkerhed forudsige, at denne pris vil være betydelig højere end den nuværende markedspris. Vi konsulterer med bønder og forhandlere om, hvordan vi implementerer en bæredygtig pris samtidig med, at vi er bevidste om det faktum, at bønderne er nødt til at sælge deres kakaobønner, og at Fairtrade allerede er den certificeringsordningen med det højeste bonus-krav. Det er tydeligt, at det ikke er så ligetil at bygge bro mellem de to grøfter.

I vores typiske husstand er familiens overhoved medlem af et Fairtrade-certificeret kooperativ sammen med omkring 500 andre bønder. Lad os antage at kooperativets medlemmer producerer 2.000 tons kakaobønner i fællesskab, men kun er i stand til at sælge en fjerdedel af dem på Fairtrade-vilkår, mens resten sælges på det konventionelle marked. Som følge heraf bliver fordelene ved en bæredygtig pris fortyndet, da de bliver fordelt på tværs af alle medlemmerne.

Indtil videre er Fairtrades leve-indkomst strategi en balancekunst. Pris spiller en kritisk rolle inden for en holistisk tilgang til at skabe en leve-indkomst, men vi kan ikke sætte prisen så højt, at det medfører lavere salg. Samtidig med at produktiviteten skal forbedres, skal vi også træffe foranstaltninger for at undgå, at udbuddet overstiger efterspørgslen. Og vi er nødt til at styrke de mindre kooperativer, så de kan drive deres virksomheder effektivt og gennemsigtigt og skabe den højest mulige værdi for deres medlemmer. Vi vil sætte denne holistiske model i funktion med engagerede fremadkiggende partnere i ligeværdige partnerskaber med kooperativer for at skabe beviser på, at det er muligt at opnå leve-indkomster.

Ved at dele resultaterne af denne husstandsindkomst-undersøgelse håber vi på at øge bevidstheden om de udfordringer, der findes i global handel. Vores håb er, at det vil bidrage til en indsats fra alle, der er engageret i at opnå FNs Verdensmål nummer et om at udrydde fattigdom og alle, der arbejder ud fra menneskerettighedserklæringen, hvori det hedder, at "enhver, der arbejderhar ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse”. Bønder, der arbejder på deres eget land, har ret til en leve-indkomst. Regeringer, forhandlere, chokoladeproducenter, detailhandlere, forbrugere og bønderne selv deler ansvaret for at foretage de nødvendige ændringer.

Chokolade forsvinder ikke. Men vil vi fortsat lade kakaobønderne leve i dyb fattigdom, eller er vi klar til at betale den pris, det kræver for at opnå en bæredygtig levestandard?

Blog

Arkiv

Kategorier