25 april, 2017

Al kaffe i 7-Eleven er nu Fairtrade

7 eleven bredformat
Af Louise Elver, kommunikationschef

7-Eleven har omlagt til 100 procent Fairtrade-kaffe. Det er stort og betyder, at mange flere kaffe-bønder nu kan handle på mere fair vilkår. 

Normalt drikker jeg min første kop morgenkaffe hjemme hos mig selv, og min anden kop, når jeg rammer kontoret. Men i morges gik jeg forbi 7-Eleven ved Nørreport station på vej til arbejde og købte en kop kaffe. Det var noget helt særligt, for 7-Eleven er gået all-in på Fairtrade, og al deres kaffe er nu 100 procent Fairtrade.

7-Eleven har 187 butikker i Danmark, og de sælger utrolig meget kaffe. Derfor giver det et kæmpe skub i den rigtige retning, at netop de har omlagt til Fairtrade. For det betyder, at endnu flere bønder i nogle af verdens fattigste lande nu kan sælge deres kaffebønner på mere fair vilkår.

Når bønder handler på Fairtrade-vilkår er de sikret en minimumspris for deres afgrøder. Desuden tjener de en Fairtrade Bonus, der er en pose penge, de kan bruge til projekter i deres lokalområder. Eksempelvis til at købe og plante skyggeplanter, så deres kaffebuske er bedre rustet mod klimaforandringer. De kan også bruge bonussen til at bygge en sundhedsklinik eller en skole.

Udover at gå langt for kaffe, går 7-Eleven kort efter mælk. Den er nemlig fra det danske økologiske mejeri Naturmælk.

Så min morgenkaffe forbedrede ikke bare mit morgenhumør. Den var også med til at forbedre forholdene for bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste lande. Tak 7-Eleven for at gå foran med fair handel. Jeg håber, at jeres nye kaffe bliver revet væk. 

Skriv kommentar

 
 
 

Blog

Arkiv

Kategorier