18 november, 2013

Fejring af 25 års Fairtrade i Holland

Af Jonas Giersing, Direktør

For 25 år siden besluttede en flok hollandske pionerer og mexicanske kaffe-bønder at gå mod strømmen og skabe en fair udveksling af frugterne af deres arbejde. Dette drive til at ”gøre handel fair” er blevet til en næsten 5 milliarder Euro-per-år global bevægelse, som berører millioner af bønder og forbrugeres liv, og som har ændret mange virksomheders måde at gøre forretning på.

For at markere Fairtrades jubilæum inviterede Fairtrade Holland i sidste uge bl.a. nogle få småbønder fra hele verden til jubilæumskonference. Se citater og fotos på #Fairtrade25 på Twitter.

Til konferencen fortalte bønderne, hvordan de forandrer lokalsamfund gennem Fairtrade, og Peter d’Angremond, direktør for Fairtrade i Holland, præsenterede den første CO2-neutrale kaffe, som skal hjælpe kaffebønder med at bekæmpe klimaforandringer.

I 1988 lancerede Frans van der Hoff, en hollandsk missionær, sammen med en hollandsk økonom, der hed Nico Roozen, og udviklingsorganisationen Solidaridad Max Havelaar-mærket, som var opkaldt efter en fiktiv romankarakter, der modsatte sig udnyttelse af kaffeplukkere i Indonesien.

”Den værdifaste pragmatisme hos de hollandske grundlæggere i samarbejde med de mexicanske kaffebønders visioner satte for 25 år siden et mærke på et produkt for at sikre, at forbrugeren kunne være sikker på, at bønderne fik en fair pris. Vi bør anerkende genialiteten i, hvor simpel deres idé var, og at de havde drivkraften til rent faktisk at gøre noget ved det, selvom folk sagde, at det ikke ville fungere; at offentligheden var ligeglad. De har bevist, at optimisterne havde ret,” siger Molly Harriss Olsen, formand for Fairtrade International, i anledning af jubilæet.

Siden disse første kaffesalg fra Mexico findes Fairtrade-mærket nu på mere end 30.000 produkter, inklusiv te, bananer, sukker og chokolade. Dets fordele når ud til mere end 1,35 millioner bønder og plantagearbejdere verden over. Gennem de sidste 25 år er Fairtrade-mærket blevet det mest genkendte etiske mærke på verdensplan med over 4,8 milliarder Euro om året i salg og enorme fremskridt i nogle lande. For eksempel

I Schweiz er mere end halvdelen af de bananer, der bliver solgt, Fairtrade.

Over 40 procent af pakket sukker i England bærer Fairtrade-mærket.

Hver femte buket blomster, der sælges i Tyskland, er Fairtrade-mærket.

Men på trods af al succesen repræsenterer fair handlede varer stadig mindre end én procent af den globale handel i de fleste produkt-kategorier. Fairtrades intention er at booste Fairtrades betydning for fattige bønder og arbejdere med vores nye tre-års-strategi: ’Unlocking the Power of the Many’.

”At ændre handel er dette århundredes udfordring, så vi har brug for store ambitioner samt viljen til at bevæge os fremad et skridt ad gangen,” siger Harriet Lamb, administrerende direktør for Fairtrade International. ”Nøglen er at få alle spillerne med ved bordet: bønder og forhandlere, virksomheder og arbejdere skal i fællesskab forfølge en bedre måde at gøre tingene på – samtidig med at offentligheden skal spille sin rolle.

”Det er en ubekvem sandhed, at for at de fattige bønder og arbejdere i forsyningskæder, inklusiv Fairtrade forsyningskæder, skal tjene en løn, de kan leve af, må vi være klar til at betale mere for varer såsom te og bananer. Det er en af Fairtrades radikale konservative holdninger: en smule mindre profit i den ene ende af forsyningskæden kan betyde en meget større værdighed for folk i den anden ende. Tiden for at genskabe ligevægt er overskredet for længst, så vi er nødt til at følge med i det tempo forandringen sker i”, fortsætter Harriet Lamb.

Marike de Pena, Chef hos BANELINO, et Fairtrade-kooperativ i Den Dominikanske Republik og næstformand i Fairtrade International tilføjer: ”Fairtrade er en af de mest effektive tilgange til at opnå økonomisk, social og miljømæssig fremgang for småbønder, deres familier og deres lokalsamfund. Styrken ved Fairtrade-tilgangen er, at folk tager kontrol over deres eget liv gennem deres arbejde og kan investere i en bedre fremtid.”

Læs Fairtrades administrerende direktør Harriet Lambs hyldest til 25-årsjubilæet her.

For endnu flere fakta om Fairtrade læs Fairtrade Internationals seneste års-rapport (PDF).

Skriv kommentar

 
 
 

Blog

Arkiv

Kategorier