23 februar, 2012

Glæd dig til det nye FairNOK

Af Jonas Giersing, Direktør

I morgen kommer det helt nye FairNOK på gaden. Magasinet skifter både udseende, format og distribution og bliver nu et såkaldt avismagasin, der bliver sendt ud sammen med Politiken. Det vil dog fortsat også kunne findes i udvalgte Coop-butikker.

FairNOK udkommer i 175.000 eksemplarer – og når ud til 385.000 etisk orienterede læsere. Du kan også se hele magasinet på www.fairtrade-maerket.dk.
På de 40 sider kan du bl.a. glæde dig til at læse et stort interview med Hella Joof, der har været i Malawi for at se, hvordan Fairtrade virker i det første led – ude ved bønderne. Du får også lækre opskrifter fra nogle af landets bedste kokke, der promoverer vores nye online-opskriftssamling. Og så kan du få et indblik i, hvad der bliver gjort i Danmark for at mindske det enorme madspild, vi har – og du får også tips til, hvordan du selv kan hjælpe.

Noget af det, vi fokuserer meget på i det nye FairNOK er at få læserne til at gøre noget aktivt i forhold til Fairtrade. Der er små bokse med links, bonusinfo, konkurrence, QR-koder og andet, der får folk ned i butikken for at købe en bestemt vare, deltage i en konkurrence eller læse mere om et produkt på en forhandler/licenshaver-hjemmeside.

Magasinet er i øvrigt produceret af Media Movers, der har stor erfaring med at udvikle og eksekvere avismagasiner – bl.a. står de for Jyllands-Postens livsstilstillæg Viva og magasiner til Lindhardt & Ringhofs bogklub-medlemmer.

Skriv kommentar

 
 
 

Blog

Arkiv

Kategorier