Sødt og saftigt bananbrød

Sødt, blødt og aromatisk.

Opskriften er udviklet af Mathilde Lauth fra Gastrologik

For at gøre hende kunsten efter skal du bruge:

125 gram smør
75 gram mørk Fairtrade-muscovadosukker 
2 æg
4 overmodne Fairtrade-bananer
2 tsk Fairtrade-kanel
250 gram mel
1 tsk salt

2 tsk bagepulver

Sådan gør du:
Forvarm ovnen til 180 grader.
Bland smør, sukker og æg sammen i en skål. Mos bananerne og bland dem i.
I en anden skål blandes mel, salt, kanel og bagepulver sammen. 
Tilsæt de tørre ingredienser til de våde, og vend det hele sammen med en dejskraber eller grydeske.

Kom dejen i en brødform smurt med smør, og bag brødet i ovnen i 45 minutter.