18 januar, 2012

Blomsterarbejdernes vilkår i Kenya: Fairtrade er en del af løsningen

Af Jonas Giersing, Direktør

Kristeligt Dagblad satte fredag og lørdag fokus på forholdene for blomsterarbejdere i Kenya. I artiklerne blev Fairtrades arbejde på en række blomsterfarme også kritiseret – ikke mindst i forhold til at beskytte blomsterarbejderne mod farlige sprøjtegifte. 

Lad mig sige det med det samme: Det er naturligvis ikke i orden, hvis arbejdere på Fairtrade-certificerede blomsterfarme bliver udsat for farlige sprøjtegifte, som vi selv i vores regler har forbudt. Og det er selvfølgelig heller ikke i orden, når plantageledelsen bevidst snyder med kontrollen og tilsyneladende er med i Fairtrade uden at vise villighed til positiv forandring. Derfor har vi videregivet journalisternes fund til vores kontrolvirksomhed. 

Når det er sagt, er det vigtigt at få alle nuancerne med. For det første er det ikke korrekt, at en buket Fairtrade-roser koster næsten det dobbelte af en almindelig buket. Som det fremgår af P1-dokumentaren ”De billige blomsters bagside” skal en Fairtrade-buket til 35 kroner i kvalitet og pris snarere sammenlignes med en buket til cirka 30 kroner.

Flere kontrolbesøg i fremtiden

Som det fremgår af artiklerne i Kristeligt Dagblad har vi for det andet gennem en periode arbejdet med at forbedre vores kontrol. For en række år siden var der ganske få uanmeldte kontrolbesøg i Fairtrade-systemet, men sidste år blev der gennemført 30, i år udføres der 60, og det er vores ønske fra dansk side, at det tal skal stige yderligere fremover.

I Fairtrades anmeldte kontrolbesøg bruges desuden teknikker for at opdage snyd. Det er eksempelvis inspektøren – ikke plantageledelsen – der udvælger de arbejdere, der skal interviewes.

Men uanset hvor skrap en kontrol, man arbejder med, anmeldt eller uanmeldt, så vil der altid kunne findes uregelmæssigheder og forsøg på snyd, ikke mindst i lande med en høj grad af fattigdom og korruption. Fairtrade handler derfor også om hele tiden at arbejde skridt for skridt med at løse de problemer, der findes. For os er problemet med sprøjtegifte desværre ikke nyt – vi har arbejdet med at løse det i mange år, også med gode resultater.

For det tredje er det vigtigt at forstå forskellen på sprøjtemidler. Der findes økologiske og ufarlige sprøjtemidler, som det naturligvis ikke giver mening at forbyde. Som det fremgår af artiklerne, indebærer Fairtrade derfor ikke et totalt forbud mod sprøjtemidler, men Fairtrade indebærer et klart forbud mod farlige og ulovlige sprøjtemidler.

Fairtrade gør en forskel

Nogle spørger, hvorfor vi overhovedet har med plantager at gøre, når det kan være op ad bakke at få ryddet ud i de problemer, der findes. Til det er mit svar: fordi alternativet ikke er særligt tillokkende. Uden Fairtrade ville der ikke være mange andre, som trak i den rigtige retning. Vi er med til at kæmpe for arbejdernes ret til at organisere sig, for at de bliver betalt som minimum mindstelønnen i landet, og for at de er med til at investere de midler, som salget af Fairtrade generer. På verdensplan blev der i 2010 investeret for 380 millioner kroner i blandt andet bedre sundhed og uddannelse blandt bønder og plantagearbejdere, som er med i Fairtrade.

Når jeg skriver, at Fairtrade er en del af løsningen, er det, fordi vi ikke kan løfte den store opgave med at sikre plantagearbejderne forhold alene. Også fagbevægelsen, andre organisationer, virksomhederne og de lokale myndigheder skal løfte med.

For eksempel kan Fairtrade ikke sikre højere lønninger til arbejderne på blomsterplantager, som det fremgår af artiklerne. I Fairtrades arbejde med blomsterplantager kontrolleres, at den gældende mindsteløn eller overenskomstfastsatte løn udbetales. En højere mindsteløn kræver indgreb fra myndighederne.Men vi skal også selv blive bedre. Lige nu arbejder vi med at udforme nye regler for plantagerne i Fairtrade, som plantagearbejderne selv er med til at udforme. Fra dansk side taler vi for, at der blandt andet skal indføres bedre muligheder for, at plantagearbejderne skal kunne komme til Fairtrade anonymt.

Jeg er glad for, at Kristeligt Dagblad er med til at sætte fokus på denne problematik. Og jeg er glad for, at de to journalister bag artiklerne i ”Aftenshowet” på DR 1 i torsdags slog fast, at løsningen ikke er, at vi som forbrugere skal holde op med at købe roserne fra Kenya. Det vil ikke gavne arbejderne. Det drejer sig i stedet om at give dem bedre forhold i den produktion, der allerede er i gang.

Skriv kommentar

 
 
 

Blog

Arkiv

Kategorier