23 februar, 2012

Mere Fairtrade-herretøj på hylderne

Af Jonas Giersing, Direktør

I år kan især mandlige Fairtrade-fans glæde sig over flere nye varer i tøjbutikkerne. Både tyske MMX, der er et nyt og yngre undermærke fra Meyer-Hosen AG, og det trendy Nudie er på gaden med herretøj af Fairtrade-bomuld. MMX, som Meyer-Hosen AG etablerede i forbindelse med 50 års-jubilæet i 2010 (heraf navnet, der er 2010 med romertal) lancerer jeans med perfekt pasform og fede detaljer – og en socialbevidst og miljøvenlig DNA. Nudie, der mest er kendt for sine übertrendy jeans, klæder nu også mændene på inderst inde med deres basis-undertøjsserie, Backbone, fremstillet af Fairtrade-bomuld.

Det er en udvikling, der glæder os på Fairtrade Mærket, da bomuld netop er en af de produktkategorier, der ifølge Impactrapporten, er presset i disse år. Vi håber, at de to nye kollektioner blot er begyndelsen på endnu mere Fairtrade-bomuld i de danske tøjbutikker.

Skriv kommentar

 
 
 

Blog

Arkiv

Kategorier