23 februar, 2012

Impact-rapporten

Af Jonas Giersing, Direktør

Den nyeste impact-rapport fra Fairtrade International indikerer, at Fairtrade i den aktuelle periode (2009-2010) har vokseværk, både når det handler om antallet af bønder og arbejdere samt det samlede salg af Fairtrade-produkter – og dermed de genererede bonusser.

Antallet af bønder og arbejdere, der deltager i Fairtrade, fortsætter med at stige. Vi forventer, at det samlede antal har oversteget 1, 2 mio. i løbet af 2011. Ved udgangen af 2010 var tallet 1,15 mio. Stigningen er sket på alle tre kontinenter.

Det samlede salg af Fairtrade-råvarer – og dermed Fairtrade Bonus-betalingerne – er steget markant. Dette gælder især for småbønderne, der er sluttet sammen i kooperativer. Samlet er bonusudbetalingen steget med 22 procent til 380 mio. kr., og salget er steget med 24 procent. Det er især råvarer som kakao, bananer, rørsukker, kaffe, blomster og te, der står for stigningerne. De to store undtagelser er frisk frugt og bomuld, der er faldet en smule.

Brugen af Fairtrade Bonus er også blevet analyseret. Resultaterne viser, at kooperativerne oftere og oftere investerer midlerne i at optimere produktionen og levevilkårene for deres medlemmer.

Skriv kommentar

 
 
 

Blog

Arkiv

Kategorier